Billede fra Thomas Vinterbergs "Festen".

Historien om en verdensberømt løgn om festen, der ikke fandtes

For 25 år siden trådte Danmark for alvor igen ind på den store filmscene, da Thomas Vinterberg vandt juryens specialpris i Cannes for dogmefilmen ”Festen”. Men hvad skete før og efter den store fest? 

For 25 år siden - søndag den 24. maj 1998, ud på aftenen - gik en ung, dansk mand på podiet i Palais des Festivals et des Congrès i sydfranske Cannes. Salen var smukt pyntet, og rundt om ham sad sværvægtere fra den internationale filmbranche; Martin Scorsese, Sigourney Weaver, Winona Ryder, Terry Gilliam og Lars von Trier, for at nævne nogle.

Tiden var kommet til at uddele juryens specialpris, der næst efter Guldpalmerne og Grand Prix er Cannes Filmfestivalens mest prestigefyldte pris. Og den ulasteligt klædte mand var filminstruktøren Thomas Vinterberg og filmen, der bragte ham prisen og efterfølgende åbnede en stor karriere – foreløbigt kulmineret med Oscar-vinderen ”Druk” (2020) – var ”Festen” (1998).

Der var engang en fest

Den håndholdte dogmefilm fortæller historien om familiefaderen Helges 60-års fødselsdagsfest, som skulle have været en smuk aften i familie og venner lag, men ender med at bringe fortrængte, traumatiske oplevelser om misbrug, incest og selvmord op til overfladen.

I årene efter premieren verserede rygtet, at Vinterberg havde baseret manuskriptet på en virkelig begivenhed. Men selv var han bemærkelsesværdigt tavs, når han spurgt ind til sin inspirationskilde. Først i 2003, fem år efter filmfesten i Cannes, kom den usædvanlige fortælling, der kredser om det kringlede, kreative forhold mellem fantasi og virkelighed, frem for offentligheden.

Koplevs Krydsfelt

I foråret 1996 hørte Thomas Vinterberg et afsnit af det populære, ugentlige samtaleprogram ”Koplevs Krydsfelt” på P1. Her satte journalisten og studieværten Kjeld Koplev sig til rette over for en hørbart nervøs 34-årig mand, og bad ham indledningsvis fortælle om en ganske særlig tale, han holdt ved sin stedfars fødselsdagsfest.

I de følgende to timer fortalte Allan – som han blev kaldt i udsendelsen – detaljeret om sit og sin søsters besværede liv, der var præget af overgreb og incest, og i yderste konsekvens havde ført til søsterens selvmord. Bag det årelange misbrug stod festens midtpunkt: Allans stedfar.

Stempelaftryk med teksten "spoiler alert".


Læs ikke videre herunder, hvis du vil have den fulde oplevelse af P1-radiodokumentaren ”Efter festen”.
Den prisbelønnede dokumentar blev sendt første gang på P1 den 27. september 2003.

Hør ”Efter Festen” på DR Bonanza.

Efter udsendelsen skyndte Allan sig ud og væk fra studiet, og blev først fundet igen, da P1-journalisten Lisbeth Jessen i 2003 – syv år senere, fem efter ”Festens” sejrsgang over hele verden – fandt ham i en sønderjysk provinsby. 

Plottet fortykkes

For åben mikrofon arrangerede journalisten Lisbeth Jessen et møde mellem Allan og Thomas Vinterberg, hvor de for første gang kunne tale sammen.

- Nu er ringen sluttet, siger Allan, da de mødes.

Men her slutter historien ikke. Faktisk langtfra, for undervejs i samtalen undrede Lisbeth Jessen sig; der var noget, der ikke hang sammen. Umiddelbart kendte ingen andre i familien og den lille provinsby til den store familiefest, og søsterens gravsten kunne hun heller ikke finde på den lokale kirkegård.

I den radiodokumentar ”Efter festen", der i 2003 vandt Prix Italia som årets bedste radiodokumentar, fortykkes plottet, og et mageløst fletværk af drømme, fantasi, virkelighed og kreative processer – men også psykisk sygdom og menneskelig tragedie – udrulles for ørerne af os.

I årene siden premieren havde Thomas Vinterberg og filmselskabet bag frygtet et sagsanlæg fra stedfaren og familien for – uden tilladelse – at bruge deres historie. Men det kom aldrig.

- Da du slog på glasset og rejste dig op, har det givet nogle efterdønninger, som endnu ikke har lagt sig, forklarer Thomas Vinterberg på tidspunkt, med reference til filmens popularitet og den efterfølgende offentlige debat om det tabulagte emne.

Der var ingen fest

Men Allan slog ikke på glasset. Der var ingen fest – og ingen overgreb.

I udsendelsen, som er krydsklippet med klip fra det oprindelige ”Koplevs krydsfelt”, går Allan til bekendelse og indrømmer, at hele historien er pure opspind, opstået i hans hoved, på et tidspunkt i hans liv, hvor han var personligt udfordret. 

At en af Danmarkshistoriens største film bygger på en løgn, gør den ikke ringere. Men det er bemærkelsesværdigt, at det er en række af tilfældigheder, der førte til dens produktion: Allan leverede substansen, Kjeld Koplev fik med sin spørgeteknik og sans for dramaturgi Allan til at træde i karakter som storyteller i radioen. Og sammen med medforfatteren Mogens Rukov fastholdt Thomas Vinterberg essensen og kernen i manuskriptet. Resten er international filmhistorie …

Hør p1-dokumentaren ”Efter festen” på DR Bonanza.

Og gå på videre jagt i Thomas Vinterbergs stjernespækkede, oscar- og cannesfilmfestival-belønnede univers af stærke fortællinger.

Inspiration