
Er livet for kort til franske film?
Fransk "joie de vie"
Så nu, hvor alles øjne er rettet mod Frankrig, på grund af det nys overståede præsidentvalg, samt det forestående Tour de France, har Filmstribens redaktion samlet et stort udvalg af nyere franske film, der skildrer forskellige tider og sider af Frankrig – lige fra samfundets mørke underside i de fattige forstæder, over nogle af de fremtrædende figurer Frankrig har kastet af sig, til de hjertevarme, livsfilosofiske og gribende film om de helt nære relationer, der kendetegner så mange vidunderlige franske filmoplevelser.
Se eller gense f.eks. ”De urørlige” – en uforlignelig, hjertevarm film om to mænd fra vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, der begge får udfordret deres syn på verden. Eller se ”Gud være lovet”, der går tæt på den katolske kirkes hemmeligheder og bygger på sande begivenheder.
Nej, livet er sandelig ikke for kort til franske film! Tjek det selv på Filmstriben.
Her har du direkte adgang til Filmstribens liste med 49 nyere franske film
De urørlige
Phillipe er mangemillionær og efter en ulykke er han blevet lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs og småkriminel og får mod forventning stillingen som Phillipes personlige assistent. Trods store sociale og kulturelle forskelle udvikler de et varmt venskab, hvor de begge får udfordret deres syn på verden.
Se filmen ”De urørlige” online på Filmstriben
Gud være lovet
Bankmanden Alexandre Guérin (Melvil Poupand) lever et lykkeligt familieliv med sin hustru og fem børn, da han en dag opdager, at den præst, der misbrugte ham som dreng, stadig arbejder med børn. Alexandre tager kontakt til fader Preynat, der indledningsvis tilstår alt, men kardinalen Philippe Barbarin er ikke til sinds at reagere på anklagerne - og så samler Alexandre en forening af ofre, som trækker kardinalen i retten.
François Ozons seneste film går hårdt, men også taktfuldt til den katolske kirkes hemmeligheder og løgne. Filmen bygger på sande begivenheder, og blev set af næsten en million biografgængere i Frankrig.
Se filmen ”Gud være lovet” online på Filmstriben
Duften af roser
Tidligere var Eve og hendes landsted en af verdens mest hyldede skabere af nye roser. Nu er hendes livsværk på grænsen til bankerot, men Eve er en stolt kvinde, som nægter at give op. Hendes sekretær skaffer tre medarbejdere fra den lokale arbejdsformidling, og sammen lægger de en umulig plan, som skal redde gården fra konkurs.
Klassisk feel-good film om modsætninger, der mødes og smuk musik opstår i en verden af smukke roser og guddommelige dufte.
Se filmen ”Duften af roser” online på Filmstriben
Mama Weed
Da en underbetalt polititolk under en aktion opdager, at hun kender en af de involverede, tager hun en skæbnesvanger beslutning. Det lykkes hende at få fingre i en stor mængde hash og med hendes erfaring fra felten og politiets ressourcer, indleder hun sin egen kriminelle virksomhed og sadler om til narkohandler.
Se filmen ”Mama Weed” online på Filmstriben
Cezanne og Zola
Biografisk drama om det livslange venskab mellem maleren Paul Cezanne og forfatteren Emile Zola og deres kampe for at lykkedes med hver deres kunstart.