1924: Stauning, systemskifte ... og alterlys

”Stauning eller Kaos!”. Sådan lød det senere ikoniske slogan for cigarsorterer Thorvald Stauning (1873-1942), der - i kølvandet på den økonomiske krise efter Første Verdenskrig, Landsmandsbankens krak i 1922 og Statens overtagelse af bankens likvider og gæld - kandiderede til posten som Danmarks første socialdemokratiske statsminister.

Fronterne trukket hårdt op

I valgkampen pegede Stauning og Socialdemokratiet på muligheden for at beskatte de øverste lag i samfundet gennem en formueafgift på 17 %, ligesom partiet støttede Det Radikale Venstres kritik af den siddende Venstreregerings forsvarspolitik, som de ikke længere anså for at have samme vigtighed, på grund af gryende internationale samarbejde, der skulle hindre krige i at opstå.

Der var tydeligvis lagt op til, at noget skulle ske.

Systemskiftet, der kom til at definere

Valget blev en stor sejr for Socialdemokratiet, der for første gang opnåede at blive Danmarks største parti, både stemme- og mandatmæssigt.

36,63 % af vælgerne satte kryds ud for partiet, hvilket indbragte 55 mandater, en fremgang på syv. Venstre tabte derimod syv mandater og sad dermed kun på 44.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres tilsammen 75 af tingets dengang 148 medlemmer, gjorde, at det politiske flertal var skiftet, og Stauning derfor den 23. april 1924 med stolthed kunne annoncere Danmark første socialdemokratiske regering; bevares, en mindretalsregering, hvis parlamentariske grundlag var Det Radikale Venstre, der dog – ligesom Socialdemokratiet – stod i stærk opposition til de borgerlige partier.

Læs Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser om Folketingsvalget den 11. april 1924.

Thorvald Stauning var statsminister s regeringsperiode blev dog afbrudt allerede i 1926, da et stort reformprogram viste sig ikke at kunne gennemføres på grund af de parlamentariske forhold. I stedet overtog Thomas Madsen-Mygdal og Venstre statsministeriet. Men der skulle kun gå tre år, før Stauning igen kunne sætte sig for bordenden, hvor han blev siddende helt frem til Anden Verdenskrig, hvor han stod i spidsen for de første besættelsesårs samlingsregering, der – om end nødtvungent – måtte samarbejde med besættelsesmagten.

Thorvald Stauning døde den 3. maj 1942. Han efterfulgtes af partikammeraten Vilhelm Buhl (1881-1954).

Endnu et vigtigt valg for 100 år siden

Valget oven for handlede om magten i Folketinget. Men fra Grundlovens underskrivelse i 1849 havde Danmark også et Landsting, som var landets førstekammer. Tanken var, at der i her skulle sidde selvstændige, besindige, konservative kræfter, som kunne sikre en nødvendig ballast, og virke som bolværk mod det mere omskiftelige Folketings reformiver.

Valgproceduren til Landstinget foregik oprindeligt – i modsætning til valg til Folketinget - ved indirekte valg, dvs. ved valg af valgmænd, som derefter valgte landstingsmedlemmerne, som alle skulle være fyldt 40 år og have en indtægt på mindst 1.200 rigsdaler.

Fra 1866 skulle tilmed kongen udpege 12 af Landstingets 66 medlemmer. I praksis var det dog regeringen, der stod for udpegningen, hvorfor det hurtigt blev landets elite, godsejere og velfunderede erhvervsmænd, der kom til at sidde i Landstinget.

Alterlys i Ellidshøj gjorde udslaget

Den 23. september 1924 var der Landstingsvalg i Danmark. I Aalborg Amtskreds, som strakte sig Nibe til Bælum og Nørresundby til Aars, skulle vælges 12 medlemmer. Der blev udleveret 671 stemmesedler, men kun modtaget 670! Den manglende ene skulle have været afleveret på valgstedet i Ellidshøj, men valgmanden blev uheldigvis forsinket, fordi han ville købe alterlys til landsbyens kirke, hvor han var kirketjener.

Efter stemmetællingen, blev gårdejer N. G. Frøkjær fra Vestervig valgt med det maksimale fordelingstal, 52 stemmer, mens syv andre blev valgt, hver med 50 stemmer.

Da der tilbage var fem, der hver havde 49 stemmer, men der kun skulle bruges fire yderligere medlemmer, var man nødsaget til at foretage valget ved simpel lodtrækning.

Havde kirketjenerens stemme foreligget var dette undgået.

Tilfældet ville, at de fire, der vandt, repræsenterede hhv. Socialdemokratiet og Det Radikale venstre med to mandater til hver. Den femte, ham, der tabte lodtrækningen – i øvrigt min farfar, tømmermester Martin Hansen, Aalborg – var opstillet for Venstre, og på grund af din tabte stemme dermed med til at tippe magtfordelingen i det traditionelt set liberale Landsting.

Læs Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser om Landstingsvalget 23. september 1924. 

Landstingets endeligt

Den bemærkelsesværdige valgproces blev hurtigt døbt ”Alterlysvalget” i folkemunde, og var selvklart ”talk of the town” i Ellidshøj og venstrekredse over hele landet. Og op mod jul, kastede Blækspruttens satirikere sig i ivrigt over sagen med både en tegning og en sang på 10 vers ... med egen melodi.

Men Alterlysvalget i 1924 kom også til at bane vejen for, at man mange år senere – i 1954 – endegyldigt gik bort fra ordningen med de indirekte valg og valgmænd, som vi i dag nok mest kender fra det amerikanske præsidentvalg, hvor de indimellem også giver visse demokratiske udfordringer.

Også opdelingen i to kamre blev afskaffet i 1954, så vi i dag kun har et, Folketinget.

Historien og valget er dit

Man kan roligt sige, at 1924 politisk og parlamentarisk set er et bemærkelsesværdigt år, der tegnede fundamenterne til meget af det Danmark, vi kender i dag.

Næste folketingsvalg skal senest finde sted den 31. oktober 2026, men inden, den 18. november 2025, er der kommunal- og regionsrådsvalg.

Og søndag den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet. Her kan du allerede fra den 28. april brevstemme – blandt andet på Aalborg Bibliotekerne.