Det var ikke Mallebrok, der døde i krigen i 1864
Luk øjnene og forestil dig, et Danmark, der arealmæssigt er en tredjedel mindre end det, vi kender i dag. Det var den virkelighed, vores forfædre vågnede op til efter Den 2. Slesvigske Krig i 1864.
Slaget ved Dybbøl
Ved Slaget ved Dybbøl den 18. april 1864, hvor danske soldater kæmpede mod de preussere og østrigere og preussernes efterfølgende erobring af Als den 29. juni blev mellem 2.000 og 3.000 danske soldater dræbt på slagmarken. Det svarer til cirka 5% af den samlede hær.
Ved den efterfølgende fredsslutning i Wien, 30. oktober 1864 blev Danmark tvunget til at opgive kravet på hertugdømmerne, og den gamle grænse ved Kongeåen blev genindført. Danmark mistede 2/5 dele af sit landområde og en million indbyggere, heraf var ca. 170.000 dansktalende. Nederlaget var en national katastrofe, som for alvor cementerede den danske opfattelse af, at Danmark var en småstat i Europa.
Alligevel har 18. april i mange år været flagdag. I dag er den ikke officiel, men måske værd at dvæle ved.
Det kan man til gengæld let gøre i den strøm at bøger – både skønlitteratur og fagbøger – der er udgivet om det skæbnesvangre år.
Hvem var Mallebrok
Men hvem var Mallebrok, der – Filliongongong - ifølge børnesangen døde i krigen i 1864?
Faktisk var hen hverken dansk, preussisk eller østrigsk soldat. Han hed heller ikke Mallebrok og han døde ikke i 1864 …
Navnet er en forvanskning af navnet på den sydvestengelske by Marlborough, hvor et af Englands største militære genier, Hertugen af Marlborough John Churchill, Sir Winston Churchills berømte forfader, boede. The Duke of Marlborough var general i Den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) og blev efter det blodige slag ved Malplaquet i 1709 løjet død. Efterfølgende opstod på en gammel melodi en smædesang, der fortæller, hvordan Marlboroughs kone får overbragt nyheden om sin mands død. I virkeligheden blev John Churchill født i 1650 og døde først af sygdom i 1722 - 142 år FØR Danmarks fatale nederlag i 1864.
Men sangen levede videre i hele Europa og nåede altså Danmark i årene efter 1864.
Find dine egne familiefortællinger fra 1864
I runde tal bestod de danske væbnede styrker ved krigsudbruddet 1864 af 52.000 mand. Det betyder også, at mange danske familier havde en slægtning i militærtjeneste. Måske også din?
Efter krigen kunne man ansøge Krigsministeriet om at modtage Erindringsmedaljen for Krigen 1864. Og på Rigsarkivets hjemmeside ligger de i dag indscannede ansøgninger om Erindringsmedaljen efter krigen i 1864. I ansøgninger står der også typisk, hvis soldaten har været på lazaret eller deltaget i slag eller træfninger.
Søg online efter krigsdeltagere i krigene 1864 og 1848-51 på Rigsarkivet.dk.
På den private hjemmeside salldata.dk kan man fritekstsøge direkte efter navnet.
Besøg også Historiecenter Dybbøl Bankes hjemmeside www.1864.dk, der blandt byder på billedarkiver og et interaktivt kort over veterangrave i hele Danmark.
God jagt!