
Forfatterstafet: Anne-Marie Vedsø Olesen
Anne-Marie Vedsø Olesen
Anne-Marie Vedsø Olesen udgiver bøger i en tid, hvor fantasygenren boomer både i bøgernes og filmens verden. ”Harry Potter”, ”Game of Thrones” og ”Ringenes Herre” er blevet kæmpesucceser med deres levende gengivelse af det overnaturlige og/eller forhistoriske samfund, og det samme ser Vedsø-Olesens nye serie ”Vølvens vej” ud til at blive. Her giver Vedsø Olesen læseren et kursus i den nordiske mytologi sideløbende med, at blodige kampe udkæmpes i jernalderens Danmark.
Fælles for Vedsø Olesens romaner er, at de maler fortiden og myterne frem, sådan som de kunne have set ud.
"Den nordiske mytologi, den er virkelig mærkelig"
"Nu kan jeg være en moderne skjald, der fylder ud og digter ind imellem de her fragmenterede udsagn, fordi der mangler så meget."
Sådan siger Anne-Marie Vedsø Olesen om arbejdet med romanerne "Vølvens vej – Snehild" og i "Vølvens vej – Misteltenen".
Den nordiske mytologi er så fragmenteret, at Anne-Marie Vedsø Olesen finder en stor frihed til at se, hvor historien tager hende hen, når hun udfolder sine eventyrlige fortællinger om vølven Snehild og hendes farefulde færd i en mytologisk verden.
Hør mere om forfatterens arbejde og inspirationskilder i interviewet med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg. Anne-Marie Vedsø Olesen er anden gæst i efterårets Forfatterstafet.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Etikken er vigtig, når verden er i opløsning
Denne video er ikke tilgængelig, da du ikke har accepteret Marketing cookies
Klik her for at ændre dit samtykkeMere om forfatteren
Læs hele det dybdegående portræt af Anne-Marie Vedsø Olesen her.
Se og bestil bøger af Anne-Marie Vedsø Olesen herunder.