Jesper Stein, Foto: Politikens Forlag
Jesper Stein. Foto: Politikens Forlag

Forfatterstafet: Jesper Stein

23.03.22
Forfatterstafetten er tilbage. Og Jesper Stein lægger ud.

Det er med stor glæde, at vi kan tilbyde jer en ny runde af Forfatterstafetten med 10 nye forfatterinterviews.

Jesper Stein

Den første bærer af stafetten i denne runde er Jesper Stein. Forfatteren, der især er kendt for sine barske krimier med politimanden Axel Steen, som kæmper med sine indre dæmoner og gerne bruger rusmidler som våben i denne kamp.

"Ædru"

Jesper Steins nye, selvbiografiske bog "Ædru" er, med forfatterens egne ord, en skildring af en mand, "som pludselig bliver ædru og dermed står ovre på den anden side af gærdet og ser på det liv, han har levet, og den litteratur, han har læst, og tænker: 'What, hvad er det, der er foregået?'" fortæller Jesper Stein i dette åbenhjertige interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.

Her forklarer han, hvad det er, misbrugere frygter at gå glip af, den dag de begynder et liv uden alkohol.

Forfatterweb-stafet med Jesper Stein

 

Mere om forfatteren

Bydelen Nørrebro er udgangspunkt for Jesper Steins krimiserie om den hårdkogte og kompromisløse vicepolitikommissær Axel Steen. Opklaringsarbejdet, jagten på forbryderne og et kaotisk privatliv fortælles i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ’2200 Noir’.

Jesper Stein har en baggrund som rets- og kriminalreporter, madanmelder og kulturjournalist med litteratur som stofområde. Med romanerne ”Rampen” og "Ædru" bevæger Jesper Stein sig over i den autofiktive genre. Tidligere brugte temaer som alkoholisme og kuldsejlet familieliv er her sat ind i rammerne af forfatterens eget liv og egen opvækst.

Læs hele Forfatterwebs dybdegående portræt af Jesper Stein her.

Inspiration