Fem bogforsider på en baggrund af krakeleret is

Fem psykologiske og iskolde krimier til din ferielæsning

12.06.23
Bliver det for varmt udenfor (og indenfor, for den sags skyld), har vi her samlet fem iskolde psykologiske krimier, du kan køle af på.

Søvn af C.L. Taylor

Selvom titlen indikerer noget med at sove, får du ikke meget af det når du går i gang med Søvn. Vi Anna, der efter at have oplevet en forfærdelig ulykke, trænger til at starte på en frisk. Derfor tager hun et job på et hotel på den afsidesliggende ø, Rum. En dag tjekker der syv gæster ind på hotellet og en storm rammer øen, så ingen kan komme nogen steder. Som du nok kan regne ud begynder der at ske mærkelige ting og det står snart klart at en af de syv gæster, er en morder ... og har sit blik låst fast på Anna.

Syge sjæle af Kristina Ohlsson

Forfatter Kristina Ohlsson har en række krimiserier i bagagen, mens Syge sjæle er en enkeltstående krimi, med et overnaturligt islæt. Det er historien om Anna og David der sammen flytter ind i byens gamle præstegård, mens Anna begynder at opleve mærkelige ting og se syner, begynder Davids gamle kammerat, Lukas, en efterforskning på en forfærdelig bortførelse ti år forrinden - hvoriblandt Lukas var en af dem. De to andre er aldrig fundet. Vil Lukas blive klogere og kan Anna finde ud af hvad der er galt på den forfaldne præstegård?

Familiens synder af Cara Hunter 

Hvor mange skeletter kan der være i et skab? I historien om 8-årige Daisys forsvinden, kan der være mange. I Familiens synder er det netop disse skeletter og Daisys forsvinden der er omdrejningspunktet. Udover en forfærdelig forsvindingssag har vicekriminalkommisær Adam Fawley, også ting i privaten at slås med. Det er et kapløb mod tiden og kan han grave sandheden frem?

Skoven af Jane Harper 

I Skoven tager fem kvinder på vandretur i Giralang Nationalpark. Det bliver en tur hvor alt tilsyneladende går galt og der kunner kun fire kvinder ned til deres mødested. Politibetjent Falk og kollegaen Carmen må rejse ud for at finde ud af om der er en sammenhæng mellem kvindens forsvinden og en sag mod virksomheden BaileyTennants. Det er ikke nemt, for ingen af de fire kvinder siger det samme og samtidig har nationalparken en uhyggelig historie som hjemsted for en seriemorder.

Huset i Chelsea af Lisa Jewell

Lisa Jewell har efterhånden en del bøger på CV'et, og Huset i Chelsea er i særklasse. Det er historien om Libby Jones, der på sin 25 års fødselsdag arver sit gamle barndomshus. Hun har dog ikke just gode minder om det hus, da hendes forældre og en ukendt mand blev fundet døde i huset, mens Libby var spæd. Libby sætter sig for at opklare hvad der skete med hendes forældre, og snart opdager hun et væld af hemmeligheder, men kan hun stykke alle brikkerne sammen og få et endeligt svar?

Inspiration