Barbie og Beauvoir

Der er identitet, kønsroller og -stereotyper på spil, når Barbie netop nu på alverdens biograflærreder, midt i en eksistentiel krise, må forlade sit lyserøde, matriarkalske Barbieland. I jagten på at genfinde lykken og meningen med livet, begiver hun sig ind i den mandsdominerede menneskeverden.

Som trædukken Pinocchio smerteligt møder verdens ondskab, bedrag, men også kærlighed og omsorg, da han vækkes til live i Gepettos træværksted, fascineres også plasticpigen Barbie af Los Angeles’ potente skyskrabere, travle mænd i mørke jakkesæt og tværsummen af ægte, komplekse, menneskelige følelser. Måske er det ”topnoteringen af menneskelig lykke, ægte efterlignet” eller ”dum og sørgelig fiktion”, som Johs. V. Jensen – forud for sin tid – ville have beskrevet det.

'Man fødes ikke som kvinde, man bliver det'

Forud for sin tid var også den franske filosof og forfatter Simone de Beauvoir (1908-1986).

Som 21-årig bestod hun, som den yngste nogensinde, Sorbonneuniversitetets konkurrenceprægede agrégation-eksamen, der er adgangsgivende til stillingerne i Frankrigs højere uddannelsessystem. (Hun blev i øvrigt nummer to; kun overgået i karakter af Jean-Paul Sartre … der dog var dumpet en gang tidligere. Hun tog den i første hug!).

Efter en årrække som gymnasielærer, forlod hun i 1943 filosofiundervisningen for at hellige sig sit gryende forfatterskab.

I storværket ’Det andet køn’ (’Le Deuxième Sexe’, 1949) beskriver Simone de Beauvoir, hvordan kvindens rolle som "den anden" er blevet skabt og genskabt gennem tiderne. Hun konkluderer derfor, at "man fødes ikke som kvinde, man bliver det".

Det er dog vigtigt at forstå, at de Beauvoirs feminisme ikke er funderet i liberale forestillinger om rettigheder og friheder, men snarere bygger på eksistentialismen. Det afgørende er, at kvinden skal være fri til at definere sit selv på en baggrund af kaos og ikke tilpasse sig hverken naturens grænser eller samfundsmæssige konventioner.

I 1960'erne og 1970'ernes franske kvindebevægelse blev Simone de Beauvoir en aktiv skikkelse, hvor hun blandt andet kæmpede for retten til den frie abort fremhæves.

Brug for både Barbie og Beauvoir 

Om ’Barbie’-filmen vil gå over i historien som et varigt og vægtigt indlæg i kønsdebatten, må tiden vise. Men i en tid med #MeToo, Trump og onlinechikane er innovative, progressive feministiske stemmer vigtigere end nogensinde; både Barbies og Beauvoirs. 

Nedenfor har vi blandet en pallette med både lyserødt og trikolorens røde, hvide og blå nuancer. Der er helt sikkert plads til endnu flere farver, for har man sagt A, og nu B for Barbie, Beauvoir - men også for Beyoncé og danske Suzanne Brøgger - må man også sige C, D, E, F og G for ...