Vitas absolutte yndlingsbog

05.10.23
"Da han kørte gennem det afsvedne sommerlandskab mod kirkebyen, blev han grebet af en følelse af bundløs ensomhed og tab."

Min absolutte yndlingsbog er ”Tritonus” af Kjell Westö fra 2020. Den handler om et modvilligt men spirende venskab mellem to mænd i deres bedste alder – meget forskellige mænd med musikken som fælles livsnerve.

Forfatteren er en mester i at beskrive menneskers indre liv. Samtidig kobler Kjell Westö til samfundet omkring persongalleriet og vi oplever hvordan de enkelte personer tackler det at bo i et lille samfund (bogen foregår i den finske skærgård), terrorisme, radikalisering af unge, at miste sin partner til kræft, at blive viklet ind i en MeToo sag.

Hvis du falder for Kjell Westös måde at fortælle på, så er der heldigvis mere, hvor det kom fra. Fx Luftspejling 38, som er en nervepirrende thriller med udgangspunkt i den finske borgerkrig i 1918.

Inspiration