Dødeklokken af Synne Kristine Eriksen
Dødeklokken af Synne Kristine Eriksen

Dødeklokken af Synne Kristine Eriksen

09.10.19
Tredje og sidste del i historien om Sigurd, Myrhat og alle de andre der kæmper mod mørket.

Hvis du spørger mig, så får den her serie slet ikke nok opmærksomhed. Den kan og bør læses af alle fantasyfans - både store og små (fra 10 år) kan være med og der er virkelig noget for enhver. 

Universet

Forfatteren har skabt et helt unikt univers. Der er skumle ting der lurer i mørket og en frygt for hvad der vil ske hvis mørket vinder over lyset. Jeg er vild med den dunkle stemning og at selvom der er lysglimt, er de få og sjældne. 

I "Dødeklokken" har Sigurd ringet med #Elaras trøst" og har fået fjernet sin smerte - hvilket har efterladt ham i en komatilstand, som Myrhat og hans venner frygter at han aldrig vil komme ud af. Samtidig bliver mørket stadig tættere og det er svært at se hvordan det hele skal ende lykkeligt. 

Dette sidst bind fortsætter i samme stil som de foregående to og som læser suges du med det samme ind i historien og du har ikke lyst til at slippe den før du har vendt sidste side. Det er virkelig gennemarbejdet og velovervejet. Alt har en betydning og mening. Den trykker på alle følelser - vrede over den uretfærdighed som Sigurd har været ude for, glæde når det endelig går hovedpersonerne det godt og sorg da Sigurd igen må sige farvel. Mit hjerte græd i hvert fald med ham.

Vurdering

Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Den er noget helt særligt og som jeg startede med at skrive, synes jeg slet ikke den får nok omtale. Det er nok noget af det bedste danske fantasy der er skrevet for mellemtrinet - og større fantasyfans! Læs den!
 

Bogen er endnu ikke indgået i vores base, men den er udkommet og på vej.

Inspiration