Fem titler til jer, der venter på ’Den fantastiske bus' af Jakob Martin Strid

02.11.23
Går I også og venter i spænding på Jakob Martin Strids ’Den fantastiske bus’, så kan I tage forskud på læsehyggen her. Vores nyhedsbrevsabonnenter har endnu engang delt sjove bøger med os, som de nyder at læse igen og igen. Her får I 5 sjove anbefalinger, I kan forsøde ventetiden med.

I hvert af vores nyhedsbreve har vores abonnenter mulighed for at deltage i konkurrencen om en skøn børnebog ved at sende os en hurtig boganbefaling. I det seneste nyhedsbrev var det 'Den fantastiske bus' (som er fantastisk - både bogen og bussen!) af Strid, man kunne vinde. 

Vil I også gerne have mulighed for at deltage i konkurrencen om nye børnebøger, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev for børnefamilier lige her.

Boganbefalinger fra jer til jer

I har indsendt anbefalinger og flere fantastiske bud på familiebøger, hvor grin og latter er uundgåelige bivirkninger både hos store og små i læsningen. 
Her får du fire af dem. God fornøjelse.

5 morsomme familiebøger, som I elsker

  1. "Bøgerne om ’Lasse-Leif’ af Mette Finderup er virkelig sjove for både børn og voksne. Jeg har flere gange måtte holde en pause med at læse videre for mine unger, fordi jeg lige skulle komme mig over en grinetur".
    Find serien med Lasse-Leif her
     
  2. "Vi synes ’Da Lille Madsens hus blæste væk’ er virkelig sjov. Stakkels Lille Madsen sidder på Benbrækkerbjerget og kan ikke komme hjem og byens borgere giver sig til at sende Madsen alle mulige mærkelig ting, som han overhovedet ikke har brug for. Men er det alligevel alle tingene der tilsammen gør Lille Madsens hus så tungt, at det rutsjer hjem igen? I form med Tapiren er i øvrigt også et kæmpe hit herhjemme. Og man kunne blive ved..." 
    Find 'Da Lille Madsens hus blæste væk' via dette link
    Find 'I form med Tapiren!' her
     
  3. "Vi har heldigvis læst mange sjove bøger, men den sidste var ’Frygtelige faster’ af David Walliams. Den er sjov, fordi den er helt vild, og sproget/beskrivelserne er i kontrast til den helt frygtelige handling, der egentlig er i historien (fasteren har slået forældrene ihjel og forsøger at snyde niecen). Men det var ekstra sjovt, fordi vi læste mens vi kørte på ferie og derfor delte hele familieoplevelsen." 
    Find 'Frygtelige faster' her 
     
  4. "Vi elsker at læse Historien om den kæmpestore pære, for der er både historien og illustrationerne sjove for alle, børn og voksne." Find både film, findebog, lydbøger og bøger med 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære' lige her
     
  5. På en fantastisk sommerferie i dansk sommervejr, blev alle Snøvsen-bøgerne læst på meget få dage sammen med vores 4-årige. En meget sjov, forunderlig og dejlig oplevelse for både hende og forældrene. Fortællingerne er så fantastiske, skøre og specielle at de giver et stort smil på læben på mange planer (foruden uhygge, spænding og alt derimellem).
    Find 'Snøvsen' via dette link 

En fantastisk historie om en fantastisk bus 


Dyr, myter og en kæmpestor bus sætter rammen for, hvad du kan glæde dig til at læse om i Jakob Martin Strids kommende bog ”Den fantastiske bus”.

I denne bog følger vi katten Spir og de andre dyr i barakbyen i Ahnstarr City, der drager ud på en mission for at redde deres syge ven Timo og ikke mindst det faldende håb i byen.

”Den fantastiske bus” er netop udkommet og er endnu et kreativt mesterværk af Jakob Martin Strid. 

Bogen er en stor basse på godt 204 sider, der er fyldt med skønne karakterer, fantasifulde og fortryllende landskaber. 

Du kan derfor se frem til masser af underholdning og en kæmpestor og dragende fortælling til børn og voksne i alle aldre. 

Reservér 'Den fantastiske bus' lige her

 

Inspiration