Klubber for børn og unge

Skal du være med i en af bibliotekets klubber?

Bibliotekets klubtilbud er din mulighed for at finde sammen med andre og dyrke interesser, der strækker fantasien og stikker af fra traditionelle fritidstilbud.

Hvad laver vi i klubberne?

Aalborg Bibliotekernes klubber mødes hver uge og henvender sig til børn og unge i folkeskolealderen.

Klubbernes indhold og aktiviteter arrangeres i fællesskab med en person fra biblioteket, men du er selv med til at bestemme, hvad der sker. I Bogklubben har de opfundet deres helt eget Harry Potter-Stratego, i Fandomzone går snakken om nørd- og fankultur, og i Fortnite-klubben slår de sig løs i Gamezone.

Uanset om vi snakker, læser, spiller, har eksperter forbi, tager på ekskursioner eller ud på missioner, er det maks. hygge og altid med plads til dig.

Kontakt

Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere, så ring til telefon 99 31 43 00, eller send biblioteket en mail på bibliotek@aalborg.dk. Det gælder også, hvis du selv har forslag til en klub – så ser vi, om vi kan finde nogen, der deler din interesse.

Hvad enten det er det ene eller det andet, er du altid velkommen til at kigge forbi.