Læs bogen - se filmen
Brian Hansen anbefaler disse tre romaner og film:
Metropolis
Ekspressionistisk dystopi og milepæl i Sci-fi på det store lærred.
Forholdet mellem Metropolis filmen og bogen er en anelse usædvanlig, da romanen blev skrevet mere eller mindre i forlængelse af filmen. Thea Von Harbou har således også både skrevet romanen og filmens manuskript, hvilket også er ret atypisk for film med et litterært forlæg.
Filmen og bogen er et fremtidssyn, hvor byen Metropolis er opdelt i to sociale klasser – arbejderne, der bor i undergrunden, under jorden, og den dominerende klasse der bor på overfladen. På toppen af samfundet sidder den enevældige hersker, der har gjort arbejderne til navnløse slaver, kun til gavn for den øvre sociale klasse. Metropolis er således også en stærk kapitalismekritisk film, hvor arbejderklassen bliver gjort til slaver for kapitalismen.
Filmens imponerende visuelle stil og banebrydende sætdesign er så velkendt som filmisk sprog, at mange ikke er opmærksom på, at det er en filmatisering af en roman. Fritz Langs visionære visuelle stil i Metropolis står selv i dag som noget af det mest fremsynede og banebrydende i filmhistorien, med de kælkede linjer og den eksplicit ekspressionistiske stil. Den visuelle stil understøtter også filmens tematikker og samfundskritik, med en direkte fornemmelse af fremmedgjorthed mellem det skarpt opdelte klassesamfund.
Metropolis er med andre ord en mesterlig visuel, ekspressiv og lyrisk fortalt fremtidsdystopi, som du på ingen måder må snyde dig selv for
A Monster Calls
Gribende fortælling og sorg, tab og accept.
Patrick Ness’ lille mesterværk Monster fra 2011 handler om den 13-årige mareridtsramte dreng Conor, der vågner op en nat, da der står et enormt monster i baghaven. Monstret skræmmer dog ikke Conor – der er væsentligt mere skræmt af hans tilbagevendende mareridt -, men leder ham på en rejse for at se, acceptere og erkende hans virkelige frygt, ved at fortælle ham tre historier.
Conors mor lider nemlig af alvorlig kræft, og Conor forsøger desperat at holde fast i en normal tilværelse – ved at sætte vasketøj over, lave madpakker og rede seng -, men Conor gemmer på en mørk hemmelighed, han ikke kan fortælle til nogen – end ikke sig selv. Udover den gribende fortælling, er bogen fantastisk illustreret af Jim Kays mørke og imponerende tegninger, der mesterligt supplerer bogens stemninger og tematikker.
Filmatiseringen af Monster – der på dansk har fået titlen Syv Minutter over Midnat – fra 2016 er instrueret af J.A. Bayona, der også står bag den skræmmende og imponerende The Orphanage fra 2007. Filmen har den unge Lewis MacDougall i hovedrollen som Conor, og sjældent har jeg set et barn spille så overbevisende. Selvom MacDougall er i selskab med ikoner og topnavne som Sigourney Weaver og Liam Nesson, der sublimt lægger stemme til monstret der hjemsøger Conor, stjæler han i den grad billedet med hans intense og følsomme skrøbelighed.
Monstrets fremtoning er virkelig flot og imponerende animeret, med en super fin fornemmelse for Jim Kays illustrationer fra bogen.
Monsters historier, der skal hjælpe Conor med at se frygten i øjnene, er ligeledes smukt eksekveret med akvarellignende animationer, der igen supplerer Jim Kays oprindelige illustrationer fra bogen.
A Monster Calls er en smuk, visuel og betagende film om en ung drengs sorg og tab - og noget nær en perfekt filmatisering af en af de stærkeste bøger jeg længe har læst.
Den Lille Prins
Fabelagtig fabel og computeranimeret film.
Bogen Den Lille Prins er Antione De Saints poetiske mesterværk fra 1943. I den bevidst naive fortælling møder vi piloten, der forulykker med sit fly i ørkenen, og møder drengen fra asteroiden B-612. Drengen – Den Lille Prins – savner sin rose på asteroiden, og prøver nu at finde venner, der kan hjælpe ham med at redde rosen. Men menneskets verden – og især de voksnes verden – er dog svær at finde hjælp i, og Den Lille Prins fortæller bl.a. piloten om møder med magtsyge konger og begærlige forretningsmænd som ejer stjernerne.
Den Lille Prins’ eksistentielle og nysgerrige rejse bliver til en fortælling om menneskets svagheder og brister, hvor erkendelsen er målet snarere end selv rejsen. Det er en fortælling om at se med hjertet, sætte pris på kærligheden og se verden fra et andet og mere legende perspektiv.
I filmatiseringen af Den Lille Prins fra 2016, er den oprindelige fortælling pakket ind i en ny original og nærværende fortælling om en pige fra nutiden, der er fanget i voksenverden fyldt med krav og forventninger, men som finder et kærkomment åndehul i mødet med den nu gamle pilot fra Den Lille Prins. Piloten fortæller pigen om mødet med den Lille Prins for mange år siden, og lærer derved pigen – der mest at alt bruger sin til på at dygtiggøre sig i matematik og naturvidenskab – at se verden fra et andet perspektiv, ligesom Den Lille Prins lærte piloten det.
I sekvenserne hvor den gamle pilot fortæller om Den Lille Prins, skifter stilen fra moderne computeranimation til en mere simpel stop-motion animation, i tråd med boges unikke streg. Det giver en super god dynamik og en stærk kontrast til den moderne og hæsblæsende verden, hvor refleksion og erkendelse er skiftet ud med karriere og ambitioner.
I filmen lærer piloten således den lille pige – igennem fortællingen om den Lille Prins - at se med hjertet og omfavne naiviteten og kreativiteten, præcis som bogen fortæller det. Filmen er derfor ligesom bogen en fortælling for både børn og voksne, som du absolut ikke må snyde dig selv for.