Læs bogen - se filmen

22.07.20
De næste fire uger giver vi ordet til en række kolleger, som hver især giver dig deres bedste bud på fantastiske bøger, som også er filmatiseret. Om du kaster dig over bogen eller filmen først, det bestemmer du!

I denne uge anbefaler Nina Ovesen disse fire romaner og film:

Gud taler ud

Dansk litteraturs humorist nr. 1, Jens Blendstrup, romandebuterede i 2004 med "Gud taler ud". En hylemorsom, og dog alvorlig, selvbiografisk sag, hvor fortælleren Jens udleverer et dysfunktionelt familieliv i middelklasseparcelhuset i Risskov i 70'erne og 80'erne.

Gud er faren Uffe, der ihærdigt, men med varierende succes forsøger at regere almægtigt over kone og fire sønner, sine psykiatriske patienter på Kommunehospitalet og drukkammeraterne hjemme på villavejen.

Søren Malling er Gud

Instruktør Henrik Ruben Genz' fortolkning af "Gud taler ud" blev en stor biografsucces i 2017.

Vi følger den unge digterspire Jens på 12, der med et uudgrundeligt blik under grydefrisurens pandehår er tilskuer til Guds (fabelagtigt spillet af Søren Malling) uransagelige veje, da han beslutter sig for at skrive en stor roman. Alt imens hormoner og AIDS-angst raser i Jens' krop og radioaktivt støv blæser ind over taget fra ulykken i Tjernobyl.

Og pludselig rammes Gud også af kræft, og de (i filmen) tre sønner må træde i karakter.

Det er alvorlige sager, men filmen skildrer det så man klukker af grin og knuselsker alle de skæve personer. Og som bonus har Jens Blendstrup selv en lille cameo-rolle i filmen.  Se selv om du kan spotte ham.

Papillon

Flugten fra Djævleøen

Den parisiske småforbryder Henri Charriére (1906-73) blev i 1931 kendt skyldig i et mord, han hævdede, han ikke havde begået. Han fik livstid og blev sendt på 10 års straffearbejde på Djævleøen, en samlebetegnelse for alle fængsler og fangeøer i Fransk Guyana i Sydamerika.

Henri Charriéres øgenavn var Papillon pga. den sommerfugl, han havde tatoveret på brystet, og det blev også titlen på den selvbiografiske roman, han udgav i 1970. På det tidspunkt levede han i eksil i Venezuela. Efter 13 års umenneskelige lidelser som straffefange og 7 mislykkede flugtforsøg lykkedes det endelig Papillon af flygte fra det fængsel, man hævdede, man ikke kunne flygte fra.

"Papillon" er den spændende fortælling om umenneskelige straffemetoder, barske mænd, venskab, snuhed, håb og ukuelighed. Bogen blev en bestseller i Frankrig. Og en udstilling af skampletten på fransk retssystem og kolonialisme.

Genindspillet klassiker fra 1973

I 1973 - kun to år efter Henri Charriéres død, kom den fantastiske film "Papillon" med Stewe McQueen i titelrollen. Den bedagede klassiker blev genindspillet på amerikansk  i 2017, instrueret af den danske instruktør Michael Noer, som i øvrigt brød igennem herhjemme med et andet fængselsdrama, "R" (2020), som foregår i Horsens Statsfængsel.

"Papillon" er en thriller, der skildrer råheden i de tropiske straffelejre, men også venskabets betydning. Papillon knytter stærke bånd til Loui Dega, en tidligere bankmand, der hjælper Papillon mod at yde fysisk beskyttelse.

Historien om Papillon og troværdigheden af Charriéres lidt selvforherligende biografi har naturligvis været diskuteret, lige siden bogen udkom. Men som filmkarakteren Papillon siger til sin forlægger i filmen: "Det er ikke bare min historie, det er mange mænds." Så selvom historien ikke er 100% autentisk, så er den utroligt spændende, både at læse og se.

Halvbroderen

Den norske roman "Halvbroderen" af Lars Saabye Christensen høstede et væld af priser, da den udkom i 2002. Heriblandt Nordisk Råds Litteraturpris, og det var velfortjent.

"Halvbroderen" er en slags dannelsesroman, hvor vi gennem Barnum Nilsen oplever hans families historie gennem 4 generationer. Vi møder indledningsvis Barnum, da han som midaldrende og fordrukken manuskriptforfatter rager rundt på Berlin Filmfestival og er aldeles afhængig af sin bedste ven og agent, Peder.

Men beretningen om familien Nilsen tager sin begyndelse før Barnum bliver født. Det starter med voldtægten af 19-årige Vera på tørreloftet over lejligheden, hvor hun bor med sin mor og mormor. Det sker på Norges befrielsesdag i 1945, og frugten af dette overgreb bliver Barnum halvstorebror, Fred.

"Halvbroderen" er en lidt stilfærdig beretning om liv, drømme og nederlag, som de udspiller sig i feltet mellem de to brødre. Ikke mindst da Fred forsvinder og er væk i mange år. Barnum fortæller i lakoniske sætninger, og beskriver følelser, så selve fortolkningen sker hos læseren. Bogen er både melankolsk, men også let og humoristisk.

TV-serie i 8 afsnit

Tidsrammen for "Halvbroderens" handling på 50 år og fortællingens mange krydsklip er fremragende løst ved at indspille "Halvbroderen" som en 8 afsnits tv-serie.
Serien er rig på detaljer og atmosfære i skildringen af Norge i sidste halvdel af det 20. århundrede. Og den er fuld af gode skuespilpræstationer.

Nordmosen

Er du til nordic noir krimi, men har endnu til gode at stifte bekendtskab med den islandske underverden, så er Arnaldur Indridason et godt sted at starte.

"Nordmosen" hedder den første roman i serien om politmanden Erlendur, der trods rod i privatlivet og udfordringer på politigården har en god næse for at løse kriminalsager.

En ældre, tilsyneladende almindelig mand findes myrdet i Nordmosen, et socialt boligbyggeri i udkanten af Reykjavik. Hans hoved er slået ind med et askebæger, og morderen har efterladt politiet en kryptisk besked.

Erlendur og hans folk går i gang med at løse gåden, og dermed begynder en overraskende afdækning af den alligevel ikke så almindelige Hermans nederdrægtige fortid.

Myrín

"Nordmosen" islandske titel er "Myrín" og det hedder filmatiseringen også. På engelsk hedder bogen "Jar City", og det kan man også finde filmen under.

Filmen er guf for alle elskere af nordisk krimi. Den rå natur og konstant silende regn sætter stemningen, når Erlendur bider sig fast i en sag, hvor undergrunden (myrín er islandsk for marsk) bogstaveligt talt gemmer på råddenskab i form af mord, voldtægt, sygdom og korruption.

Ingvar Eggert Sigurdson (senere kendt fra sin rolle i "Om heste og mænd") er strålende som politimanden Erlendur. Den arketypiske trætte, fraskilte politimand får et islandsk præg, når han spiser lokal take-away i form af fårehoved med kålrabimos.