Kul, stål og fredeligt fællesskab: Maastricht-traktaten fylder 30 år

Oven på krig og ufred, opstår typisk ønsket om at indgå venskabs- og samarbejdsaftaler.

Efter Første Verdenskrig foreskrev Versailletraktaten, hvordan de sejrende lande og Tyskland i fremtiden skulle samarbejde. Et par år senere afgjorde folkeafstemninger i Nordslesvig det dansk-tyske grænsespørgsmål. Og efter Anden Verdenskrig grundlagde 51 nationer – heriblandt Danmark - De Forenede Nationer (FN), og forpligtede sig dermed til at bevare fred gennem internationalt samarbejde og kollektive sikkerhedstiltag.

Fra kul og stål ...

Syv år senere, i 1952, grundlagde Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien ”Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab” (EKSF), der skulle gøre stålproduktion – og dermed krigsoprustning – til et fælles anliggende.

Kul- og Stålunionen blev senere udvidet til Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), hvor omdrejningspunktet var at sikre et åbent og frit handelsmarked, uden toldafgifter, men med fælles konkurrenceregler mellem de europæiske lande.

... til et nyt Europa

Da Berlinmuren og jerntæppet faldt i 1989, opstod – som efter tidligere ufredelige perioder – igen internationale ønsker om at formulere endnu stærkere fællesaftaler og knytte Europas lande endnu tættere til hinanden.  

I 1992 var det Maastricht-traktatens formål at danne en union mellem de europæiske folk. Målet skulle nås gennem en fælles økonomisk og monetær union, oprettelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og et unionsborgerskab med interstatslige bestemmelser og retningslinjer for bl.a. kriminalitet og asyl.

Men den 2. juni 1992 stemte et snævert flertal på 50,7 procent af de danske vælgere nej, tak til Maastricht-traktaten. Og da samtlige lande ifølge aftalen skulle ratificere traktaten, var projektet dermed for en stund skrinlagt.
 

Det Nationale Kompromis

Men efter flere politiske krumspring, et overvældende positivt irsk folkeafstemningsresultat på hele 69,1 procent - og et tøvende fransk på 51,05 - kom et dansk diplomatisk kompromisforslag på banen:

Det såkaldte ”Det Nationale Kompromis” indeholdt en række forbehold til den oprindelige traktattekst, der i praksis stillede Danmark udenfor følgende områder:

• Retlige og indre anliggender (Retsforbehold). Dette blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2015).
• EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (Forsvarsforbeholdet). Dette blev afskaffet ved en folkeafstemning den 1. juni 2022.
• Unionsborgerskabet.
• Fælles mønt (ØMU's tredje fase). Afskaffelse af dette forbehold har været til folkeafstemning i 2000, dog uden at vinde flertal.

Og denne gang, den 18. maj 1993, stemte 56,7 procent for og 43,3 procent imod. Valgdeltagelsen var 86,5 procent. Danmarks tiltræden til Maastricht-traktaten var en realitet. Det Europæiske Fællesskab (EF) blev til Den Europæiske Union (EU).

Det skete ved Maastricht-traktatens ikrafttræden - EF's omkalfatring til EU, mandag den 1. november 1993, i dag for 30 år siden.

Læs hele Maastrict-traktaten på EUR-Lex.

Vi kipper EU-flaget - og med Dannebrog - og byder nedenfor på en række bøger om Euiropa og fællesskab.