Forsiden af Familieopskriften af Veronica Henry

Familieopskriften

14.12.22
Veronica Henry har skabt endnu en feel good roman - men alt er bestemt ikke rosenrødt!⁠

Med “Familieopskriften” er Veronica Henry tilbage med en dramatisk fortælling om livets små og store prøvelser. Om store følelser og store svigt.⁠

Stemningsfuld skrivestil

Veronica Henry skriver med stor indlevelse, detaljer, sindsstemninger og troværdighed. Alle personer står tydeligt frem. Vi kan - sådan for det meste - forstå deres bevæggrunde og sætte os ind i deres følelser.⁠

Der er kælet for detaljerne og både steder, personer og deres følelser står klart for læseren.

Fortid og nutid

Som hos en del andre forfattere - hvilket åbenbart er in lige nu - skal vi have et fortidsspor under Anden Verdenskrig, der trækker tråde til nutidssporet. 

I fortidssporet møder vi hovedpersonen Lauras mormor, som oplever et voldsomt bombardement i Bath under Anden Verdenskrig. I nutidssporet møder vi Laura, der skal forsøge at finde en ny mening med livet, efter at døtrene er flyttet. Mens hun forsøger at finde sin plads i en ny hverdag, opdager hun en hemmelighed, der kan ødelægge alt. 

Veronica Henry formår at koble både fortid og nutid på en rigtig god måde, uden at det føles alt for søgt.

Underholdende engelsk idyl

Der skal ikke spoiles alt for meget, men der træffes nogle valg af karaktererne i bogen, som for nogen kan virke uovervejede. Bogen er bestemt underholdende alligevel, og er man til engelsk byidyl (historien foregår i Bath), store følelser og hemmeligheder, kan den anbefales. 
 

Inspiration