
Spænding, superhelte og gode gerninger
Peaceton er hærget af bander og kriminalitet og børn forsvinder på mystisk vis. Hovedpersonen Alex opdager at hun har særlige evner, da hun en dag bliver skudt ned på åben gade, men på mystisk vis vågner hun igen. Alex finder ud af at hun har nogle særlige evner og at hun vil evnerne til at hjælpe byen mod bandernes hærgen.
Føniks er en fantastisk anderledes ”superheltebog”, fordi Alex er helt sin egen og ikke en copycat af andre superhelte. Selve historien er medrivende og man føler kun lige man er startet, når den allerede er slut. Bogen er en god højtlæsningsbog eller kan læses selv fra 8-10 år. Den er ikke specielt uhyggelig, da de blodige scener er skrevet, så det passer til aldersgruppen.
'Føniks' er Natalis første bog, men jeg håber virkelig at se flere, da jeg virkelig blev godt underholdt undervejs og gerne vil læse mere om hovedpersonen Alex.