Bliv klogere på enhjørningernes hemmelige liv

25.05.22
Læs denne bog hvis du tror på enhjørninger – for ifølge denne, så findes de!

Her er en fagbog, der "leger" at enhjørninger er virkelige. Som i "De 10 vildeste mytiske skabninger”, der også leger til at magiske væsner er virkelige og sådan et format virker rigtig godt. Der er plads til både sjov og spas, og især i denne bog om enhjørninger, er der mange flotte detaljer og finurlige fakta.

Enhjørnologi 

Vi møder flere eksperter der har studeret enhjørnologi, vi lærer at der er forskellige typer af enhjørninger, hvor de lever og hvordan man kan finde dem. Især professor Temisa Seraphinis historier om enhjørninger er spændende, da hun har interesseret sig for dem lige siden hun var barn.

En anderledes fagbog

"Enhjørningers hemmelige liv" er en anderledes fagbog der tager enhjørninger meget alvorligt. Det hele er krydret med virkelig flotte illustrationer, der er holdt i douce nuancer, men med mange detaljer. De enhjørninger der er afbilledet er meget eventyrlige at kigge på. Hele bogen indbyder til mange timers læsning og snak om enhjørninger.

Så, pak tasken, husk varmt tøj, snacks og notesbog – du er klar til at tage på eventyr!

Inspiration