23-01-2019 Hovedbiblioteket - Foredragssalen kl. 18:41 - 0:00

Olsen Banden 50 år

Forfatter og anmelder Christian Monggaard fortæller om Olsen Banden i 50 år


Den 11. oktober 1968 brød den småborgerlige forbrydertrio med Egon Olsen i spidsen for første gang ind i landets biografer og stjal biografgængernes hjerter. Filmene om Olsen Banden har en unik position i Danmark. De indtager både første-, anden- og tredjepladsen over de bedst sælgende danske biograffilm nogensinde.

 

Christian Monggaard er forfatter til "Olsen Banden" -  en luksuriøs og eksklusiv bog om Danmarks højst elskede filmserie. Bogen består af en ren guldgrube af unikke historier og hidtil usete billeder. I foredraget fører han os tilbage til begyndelsen, hvor Erik Balling og Henning Bahs udviklede filmserien og dens univers og figurer over en øl og en god frokost på en bistro i Paris. I løbet af foredraget fortæller han om de satiriske, samfundskritiske undertoner, kommer med en masse kuriositeter omkring filmene – ikke mindst hvad de tre bandemedlemmer oprindeligt skulle have heddet – og præsenterer hidtil ukendte manuskript-udkast.

 

Christian Monggaard er filmredaktør og -anmelder ved Dagbladet Information. Han har udover den nye bog om Olsen Banden udgivet biografier om bl.a. Erik Balling og bøger med film- og tv-quiz.





Tilmeld dig her


Biblioteksvagten Spørg Biblioteksvagten