UGE17: Saml skrald i dit lokalområde med lækre bøger i ørerne

Når nu du alligevel er ude og gå en tur, eller skal have luftet ungerne, kan du hjælpe dit lokalområde og Danmarks Naturfredningsforening med at samle skrald i dit nærområde.

I forbindelse med UGE17 - Borgernes verdensmålsuge - opfordrer vi alle til at tage en tur ud i lokalområdet og samle skrald. På dit lokale bibliotek kan du hente en affaldspose, du kan samle skrald i, og nedenfor får du gode tips til, hvad du kan lytte til mens du samler.

Du kan læse mere om affaldsindsamling på affaldsindsamling.dk

Guf til ørerne for skraldeindsamlere (og alle andre)

Her får vores anbefalinger af faglitteratur, romaner og podcasts til ørerne, mens du samler skrald

Faglitteratur om den grønne omstilling

”Hvis vi vil: den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent”  

af Rasmus Thirup Beck og Mads Nyvold. Indlæser: Hebsgaard, Thomas 

Corona-pandemien lærte os hurtigt én ting om menneskets handlekraft: Der er meget få grænser for de forandringer, vi kan skabe ... hvis vi vil. Den gode nyhed kommer her: Hvis vi bruger bare en smule af den samme handlekraft, som vi netop har set udfolde sig i forbindelse med Corona-krisen, kan vi bremse den langt større trussel fra klimaforandringerne. Bogen viser præcis hvordan. 

Jeg nød virkelig denne optimistiske og videnskabeligt funderede bog. Ydermere er indlæseren virkelig dygtig og engageret hvilket giver en ekstra dimension til bogen pointer.  

Hør den på eReolen

Klimaguiden: red verden lidt hver dag 

Af Anna Fenger Schefte, Anders Nolting Magelund  

Nemme og helt konkrete råd til, hvordan man som almindelig dansker kan leve mere klimavenligt og yde sit eget bidrag til at redde kloden. 

Klimakrisen er på alles læber, og stadig flere danskere vil gerne leve klimavenligt og ændre rutiner, vaner og forbrug, hvis det kan skabe en bedre fremtid, for vores efterkommere. Men hvordan gør man? 

Nogle gange har man brug for at verden er sat i system så man ikke skal opfinde den dybe tallerken´. Derfor er denne guide virkelig lækker. Den består at korte afsnit/punkter som er til at gå til. Samtidig så vil mange opleve at det faktisk er rart at nogle af de tiltage bogen anbefaler, dem har man allerede gjort og klimaglorien bliver lige lidt tydeligere. 

Hør den på eReolen

Bæredygtig badass: en zero waste livsstilsguide 

Af Gittemarie Johansen 

Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero waste­livsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel. 

Hør den på eReolen

Klimafiktion

Generelt kan jeg sige at klimafiktion sjældent er lykkelig og opløftende. Der er dystopisk læsning, men samtidig er det et vildt indblik i menneskets sind og naturen virkning på mennesket. 

Blå af Maja Lunde 

Blå er bog nr 2 i Maja Lundes klima serie men de kan alle læses uafhængigt af hinanden. Bogen er en fremtidsfortælling om menneskelige svigt og om konsekvenserne af klimaforandringer og tørke i Europa. Den har en særlig tilknytning til nordeuropa og vi kan genkende os selv i flere af bogens personer.  

Hør den på eReolen

Udsendingen af Yoko Tawada  

En virkelig sanselig roman. Vi læste den i min læseklub om vi var ikke enige om afslutningen på bogen simpelthed fordi vi kan ligge vores egne forstillinger i fortællingen. det er en bog hvor man skal have tungen lige i munden for vi bliver rullet ind i en verden hvor intet længere er som det var – de galme lever længe men de unge dør. Evolutionen spiller en rolle men også en katastrofe som vi selv må definere. En virkelig smuk og lidt mærkelig bog som tvinger læseren til at reflektere over verden. 

Hør den på eReolen

Alle himlens fugle af Rakel Haslund-Gjerrild 

Alle himlens fugle følger en ung kvinde, der er alene tilbage i verden. Noget er sket, og hun har mistet den eneste, hun har kendt, den mystiske Or, som har passet på hende, siden hun var lille. Nu er fuglene på himlen det eneste, der fylder dagene. Dem og den rene og skære overlevelse. Det er en kort og letlæst lille roman men den efterlader sine spor i læseren.  

Hør den på eReolen

Podcasts om bæredygtighed

Guld og grønne skove 

DR lyd har podcastserien Guld og grønne skove som undersøger hvordan de største klimasyndere arbejder med at blive mere bæredygtige. Præmissen er at det ikke er politikerne der kommer til at sikre den grønne omstilling men markedet. Det er interesseorganisationer, klimatosser og ikke mindst de store virksomheder som udvikler den grønne omstilling. Men kan de løse problemet og hvordan? 

Find Guld og grønne skove på DR LYD

Manden på gletsjeren

På DR lyd finder du også serien Manden på gletsjeren som følger klimaforskere på felt arbejde i Østgrønland. Der er en rørende serie der meget håndfast viser at der er klimaforandringer som kan ses med det blotte øje. 

Find Manden på gletsjeren på DR LYD

Klimaprutterne 

Har du børn (fra 4 år) med på gåturen, kan I med fordel lytte til podcastserien ”Jorden kalder Radionauterne”.

Find den på eReolen

Tags
Inspiration