Nyheder 7-12 år

25.04.23
Et udvalg af de nyeste titler til børn i alderen 7-12 år.

Hver måned køber vi mange nye bøger. Herunder er der en liste med udvalgte nye titler - ved at klikke på dem, kan de bestilles.

På listen over udvalgte bøger finder du bl.a. første bind i en helt ny serie, ”Huset”. I første bind, ”Du siger det ikke” flytter der en ny familie ind i den opgang Viggo bor i. Han tror at han får en ny ven, men venskaber er svære at stable på benene. Især når man ikke stoler på hinanden. 

Mette Vedsø har efterhånden et hav af børnebøger i rygsækken og nu er hun aktuel med bogen ”Banan”. I bogen møder vi Billie der pludselig er med til at mobbe Malena, selvom hun ikke mener det. Hun tør ikke tale med sin mor om fejlen, men heldigvis får Billie hjælp til at finde den rette vej. 

I tredje bog i Mille Goris ”Pigerne fra Stjernedalen”, skal tvillingerne Nete og Nola lave en skoleopgave om stjerner. I en gammel bog finder de en underlig tegning med prikker og streger, som de finder meget interessant. Ved nærmere eftersyn går det op for pigerne at det er en form for skattekort og så går den vilde jagt.

I tegneserien ”Karl” skal Helena med familien i sommerhus. Noget hun bestemt ikke gider, da hun både føler sig alene og udenfor. Det er altså lige indtil hun møder spøgelset, Karl, der viser sig at have tråde tilbage til Helenas egen fortid. 

Der er også en masse andre spændende, uhyggelige og sjove bøger på listen. 

God fornøjelse med læsningen.

Inspiration