Tegneklub tegnekollektivet

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 20:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Folkeværkstedet
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

Tegnekollektivet ‘Torsdag’

04.04.24
Kom og tegn med - uanset streg, medie og højrehåndethed.

Er du skingrende tegnegal? Har du lige genopdaget farvekridt og tusser? Eller giver det dig bare en dyb indre ro, at doodle og få noget til at vokse frem på papiret? Så dyrk din tegneglæde sammen med os - i Aalborgs nye tegnefællesskab.

Vi mødes første og tredje torsdag hver måned fra kl. 18:45 – 20:45 i Folkeværkstedet.

Tegnekollektivet handler ikke om at tegne grimt eller pænt - ja, ikke engang om at tegne inden for stregerne. Det handler mere  om at skabe summen af noget, der er større end at sidde med det selv. Og have det sjovt oven i hatten,

Som rød tråd mellem torsdagstegnestuerne får du fornøjelsen af iIllustrator Rebecca Rosenquist, der selv bruger, det at tegne til at komme rundt og holde fast her i livet. 

Hvis du, som hun, godt kunne tænke dig at møde andre tegneglade mennesker i Aalborg og dyrke det sociale i at tegne, så kom forbi Aalborg Hovedbibliotek første og tredje torsdag hver måned.  

Alle streger og medier er velkomne - både olie, kollage, blyantstreg og det digitale. (Ja, origami, papirklip og papartister, skal heller ikke holde sig væk). Men medbring selv materialer og tegneredskaber i første omgang, da vi har begrænsede udlånsmuligheder på lige netop dette område.  

Om tegnefællesskabet

Tegnekollektivet udspringer af Folkeværkstedet, hvor du kan få hjælp til at lave det, der er anderledes - og samle andre om det, du brænder for. 

Vi regner med at bruge de sidste 10 minutter hver torsdag, til sammen at justere på konceptet og afsøge nye muligheder. Fx om det vil give mening at få nogen forbi til, at fortælle om bestemte medier og teknikker. Eller måske har du brug for at hverve nogen til et fællesprojekt? 

Læs evt. mere om, hvordan du selv kan få dine idéer til at leve på biblioteket på denne side. 

- - -

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Ja 
Handicapvenligt toilet: Ja 
Teleslynge: Nej
  
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket – via dette link
  
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.

Materialer