Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Björnsdóttir Tanev

Kort om bogen

34 forskellige jule-perlemønstre til fortrinsvis den store firkantede perleplade til hama midi perler. Men også mønstre til 6 kantede og runde plader. For børn over 5 år og voksne

Beskrivelse

Perlebog med materialeliste, strygevejledning og farvekoder. Mange motiver er så store, at man enten skal klikke flere plader sammen, eller lave dem en del ad gangen, mens andre fylder bare en enkelt plade. Har man gennemsigtige perleplader kan disses lægges direkte på mønsterarket, så man ikke behøver tælle, hvilket gør det lettere for de mindste børn

Vurdering

Søde julede motiver af alt fra grantræer, med og uden pynt, og kravlenisser, til meget store snefnug og julemænd. Let tilgængelig og overskuelig

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om forfatterens øvrige perlepladebøger Efterårsperler : 28 naturmønstre og Sommerperler : 30 naturmønstre i opbygning og layout, men de har ikke julemotiver. En anden perlepladebog med julemotiver kunne være Jul med perleplader