Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Roman om 18-årige Annie D, der i sommeren 1958 møder H. H er den første mand, hun er sammen med, og oplevelsen udløser en bølge af ulykkelig forelskelse og skam. For læsere af selvbiografiske romaner med stof til eftertanke

Beskrivelse

I næsten 60 år har Anne Ernaux villet glemme den unge Annie D fra 1958. Ikke mere have lyst til at skrive om hende, hendes begær, vanvid og sult. I hendes lange forfatterkarriere, hvor hun har taget udgangspunkt i sit eget liv, har historien presset sig på, men hun har aldrig, før nu, skrevet om sommeren 1958. Den sommer møder hun H på en feriekoloni og er sammen med ham, og i tiden efter følger en bølge af vanvid, skam og bulimi. Med romanen prøver hun nu, ud fra fotografier, breve og minder at genskabe den unge pige hun var; Pigen fra '58

Vurdering

Ernaux leverer et intenst og fængende psykologisk portræt af en ung pige og hendes længsler og skam. Hun skriver blændende. Det er helt forståeligt at bogen toppede de franske bestsellerlister, da den udkom i 2016

Andre bøger om samme emne

Forfatterens rekonstruktion af sin historie, og den måde hvorpå hun tager læseren med ind i skriveprocessen undervejs minder om Delphine de Vigans Alt må vige for natten. Desuden minder "Pigen fra '58" om Marguerite Duras' Elskeren, der også er en selvbiografisk roman om en ung kvinde og hendes seksualitet