Fotograf: Margarita Kabakoa
Fotograf: Margarita Kabakoa

Hviderussisk nobelpristager får Danmarks største kulturpris

Af Anonym (ikke efterprøvet)
25.09.20
Forfatteren og kritikeren, Svetlana Aleksijevitj modtager den prestigefyldte Sonningprisen 2021.

Den lille kvinde med den stor stemme

Svetlana Aleksijevitj er måske den mest betydningsfulde forfatter i moderne russisk litteratur. Hun samler på små stemmer og skriver dem ind i sine bøger, som bliver et folkekor, der synger om sovietmenneskets tragiske skæbne. 

Aleksijevitjs værker er ekstremt rørende vidnesbyrd fra Sovjetunionens jævne folk, der har lidt voldsomt under kommunismens krakelerede drøm. Det er lige dele sande og brutale beretninger om almindelige mennekser, som i tidens løb blev kastet ud i en usikker og urimelig tilværelse præget af enorm fattigdom og lidelse. Netop derfor er hendes bøger så vigtige. 

"Aleksijevitj har beriget vores fælles europæiske fortælling med oversete og ukendte aspekter, blandt andet oplevelsen af Anden Verdenskrig set med sovjetiske børn og kvinders øjne. Perspektivet tilhører de mange kvinder, der deltog i sovjethæren, de purunge soldater i Afghanistan og mødrene, der ikke fik anden kommunikation end en forseglet zinkkiste", fortæller Tine Roesen fra Københavns Universitet, som har indstillet Aleksijevitj til prisen.