Aktuelle film på Filmstriben

02.02.21
Vi blænder op for nye hjertegribende dramaer og dokumentarfilm på Filmstriben.

The Peanut Butter Falcon

Drama, 2019. ”The Peanut Butter Falcon” er historien om Zak (Zack Gottsagen), en ung mand med Downs Syndrom som stikker af fra det plejehjem hvor han bor, for at forfølge sin drøm om at træne på den professionelle wrestlingskole med sit idol, Salt Water Redneck (Thomas Haden Church). Ved et tilfælde møder han Tyler (Shia LaBeouf), en småkriminel på flugt, som bliver Zaks usandsynlige træner og allierede. De rejser sammen, drikker whisky, fanger fisk og Zak lærer både at svømme samt skyde med gevær. Da Elanor (Dakota Johnson), sygeplejersken som blev beskyldt for Zaks flugt, finder dem, overbeviser de hende om at tage med på rejsen. 

Se 'The Peanut Butter Falcon' på Filmstriben.dk nu

Influence

Dokumentarfilm, 2020. Lord Tim Bell, grundlægger af det berygtede PR-firma Bell Pottinger, kom fra reklameverdenen og blev spindoktor for politiske kunder. Efter i årtier at have påvirket valg i Storbritannien, Pinochets Chile m.m., blev en kampagne, der spekulerede i raceuroligheder i Sydafrika vejen til enden og ødelagde firmaet.

Se 'Influence' på Filmstriben.dk nu

Light of my life

Thriller, 2019. En far lever helt adskilt fra omverdenen sammen med sin datter, efter at en dødelig pandemi har hærget i et årti og forandret verden radikalt. Mens han kæmper for at beskytte datteren mod de nye farer der lurer, bliver båndet mellem far og datter sat på prøve.

Se 'Light of my life' på Filmstriben.dk nu

The audition

Drama, 2019. Anna underviser på musikkonservatoriet i Berlin. Hun tager den unge Alexander under sine vinger. Samtidig forsømmer hun sin egen søn og situationen kompliceres yderligere af, at hun falder i med cellisten Christian, for jalousi og utroskab hører også til ingredienserne i denne historie om en violinlærerinde på randen af nervøst sammenbrud. Et stærkt musikdrama.

Se 'The audition' på Filmstriben.dk nu

Find flere nye film på Filmstriben her

Inspiration