Pigen de sendte tilbage af Donatella Di Pietrantonio

26.03.20
Roman. ’Pigen de sendte tilbage’ er både en fængende historie og en stor læseoplevelse, som du ikke må snyde dig selv for.

Er det i orden at bruge en uskyldig pige som kastebold i et familiedrama, uden at pigen har den mindste indflydelse på sit eget liv eller kender svaret på hvorfor? Det kunne man tilsyneladende i 1970’ernes Italien.

Et poetisk billede af et skævt Italien

L’arminuta bliver den navnløse hovedperson kaldt. Det betyder "Pigen de sendte tilbage". Hun er 13 år og har indtil romanens begyndelse levet et uskyldigt og beskyttet liv i en Italiensk by ved stranden. Et dannet middelklasseliv som dygtig elev i skolen og med fritidsaktiviteter som ballet, svømning og uforpligtende eftermiddage med veninder og is ved strandcafeerne.

Det ændrer sig radikalt fra den ene dag til den anden, da hun bliver leveret tilbage til sine biologiske forældre i en landsby langt fra alt det, hun har været vant til. Fra at være et privilegeret enebarn, som blev holdt langt væk fra livets barske realiteter, havner hun nu midt i en fattig familie med 5 søskende, som alle er ofre for en opvækst præget af mangel – både på mad og andre fornødenheder, men også på kærlighed og nærvær. De har ikke bedt om endnu en mund at mætte, og det kommer deres modtagelse af den nye søster til at bære præg af.

Der er ikke senge nok i den lille lejlighed, så L’arminuta og lillesøsteren Adriana kommer til at dele seng. L’armiuta må vænne sig til at bruge lillesøsterens fod som pude og til hver nat at vågne op i en stor våd plamage af søsterens tis! Men Adriana tager sig godt af den nye søster, som var hun, med sin gode manerer og hvide sarte hænder, en sjælden og skrøbelig dukke. 

Lillebroren Guiseppe, der til trods for, at han er en halvstor dreng, endnu hverken kan gå eller tale, knytter sig til L’arminuta. Hun har nemlig – modsat forældrene - overskuddet til at se ham. Selv den lidt hårdkogte storebror, Vincenzio, som alle tror er en skidt knægt, fordi hans bedste venner er sigøjnere, får hurtigt et godt øje til den nye søster – og ikke mindst hendes begyndende former! Faktisk bliver det i længden svært for L’arminuta og Vincenzio at acceptere, at de faktisk er søskende!

Romanens omdrejningspunkt er spørgsmålet om, hvorfor pigen blev sendt tilbage  - og i at alle andre tilsyneladende ved mere om sagen, end hun selv gør.

Det dobbelte uskyldstab

Donaltella Di Pietrantonio beskriver i et smukt og sanseligt sprog pigens vej fra barn til voksen. Det er et flersidet uskyldstab, hvor hun både må erkende, at de voksne ikke er guder, og at hendes krop vil noget andet, end det hun er opdraget til. Og hvad gør man, når de voksne ikke er til at stole på, og man ikke har fået den ballast, der skal til for at klare livet som fattig?

Romanen skildrer på én gang poetisk og brutalt forskellen på rig og fattig i 1970’ernes Italien, og den kæmpe forskel der er på at være barn af rige og fattige forældre. 

Lån "Pigen de sendte tilbage" som ebog eller lydbog på eReolen