Jamie i Italien af Jamie Oliver

Jamie i Italien af Jamie Oliver

08.04.19
Kogebog: Er du til det autentiske italienske køkken, så er der masser af inspiration i Jamie Olivers nye stemningsfulde kogebog "Jamie i Italien".

Jamies nye bog er baseret på hans rejser i Italien de seneste to år. Han har rejst rundt og lavet mad sammen med en række italienske nonnaer (bedstemødre) og mammaer, som alle er velbevandrede udi det autentiske italienske køkken og med stolte madtraditioner overleveret gennem generationer.

Bogen kommer hele vejen rundt om det italienske køkken med antipasti, salater, supper, pasta, kød, fisk, grønt, bagværk, desserter osv. Som altid knytter Jamie en kommentar til retterne, og der er mange stemningsbilleder af ham og forskellige steder i Italien. Dertil er der en række korte portrætter og fotos af de "madmødre", Jamie har mødt undervejs.

Jamie Oliver er som altid garant for velsmagende retter, hvor alle kan være med, og her er endnu en gang en lækker kogebog fra den populære engelske tv-kok. Billedsiden er som hans øvrige bøger stemningsfuld, og vejledningerne nemme at følge.

Inspiration