Bedsteforældrenes klimaaktion anbefaler: Tiden og Vandet

21.03.23
I Bedsteforældrenes klimaaktion læses og diskuteres der klimalitteratur. Få deres første anbefaling her.

Forfatteren til Tiden og vandet, Andri Snær Magnason, er islænding, politiker og klimaaktivist. Hans kamp for klimaet var tæt på at vinde ham præsidentposten i Island i 2016.

'Tiden og vandet' er en fortælling med mange temaer. Den handler både om Magnasons egen familiehistorie, Islands natur og udvikling, sagaer og sagn på tværs af lande og civilisationer, men også nøgterne og stærkt foruroligende fakta om klimaforandringerne og deres betydning for vores liv på Jorden.

Andri Snær Magnason er ikke alene meget vidende om klimaforandringer, men er også en stor forfatter med baggrund i den rige islandske fortælletradition. Det gør 'Tiden og Vandet' til en hel særlig læseoplevelse. Bogen er rigt illustreret med sort/hvide fotos fra forfatterens familiealbum.

Vi anbefaler den på det varmeste.

Bedsteforældrenes klimaaktion

BKA er en græsrods- og aktivistbevægelse, der samler modne mennesker i 50+-alderen, der er bekymrede over, hvilken verden vi efterlader til fremtidige generationer. Bedsteforældrenes Klimaaktion samler alle, der vil være med til at bekæmpe de truende klimaforandringer. Vi søger at udbrede budskabet om det gode klimavalg og presser politikerne til at tage ansvar og handle for hurtig og effektiv grøn omstilling.

BKA har afdelinger i flere større byer - også i Aalborg.

Læs mere her om Bedsteforældrene

Inspiration