Gys

3 gode til dig der elsker gys og horror

Jeg er vild med gys og horror. Derfor anbefaler jeg gode bøger til dig.

En creepy lejlighed, en ond digtsamling og et dysfunktionelt søskendepar

– 3 gode bøger til dig som er vild med gys og horror

Hvad filmmediet kan

 Jeg er kæmpe horror-fan! Jeg ser alt hvad der bare har den mindste snert af gys – det kan bare ikke blive uhyggeligt nok.

Jeg er derfor rimelig hardcore, og der skal meget til, før jeg bliver bange eller oplever det der fede adrenalinsus. Derfor er jeg begyndt at søge over i bøgernes verden, når jeg skal skræmmes.

Jeg læser i forvejen rigtig mange bøger, men jeg har ikke rigtig læst gysere før. Jeg får bare ikke den samme kriblen ned af rygraden, som en horrorfilm eller -serie kan give. Filmmediet kan jo få alle hårene på kroppen til at rejse sig, fordi vi både kan se og høre, og nogen gange næsten føle og lugte, hvad der sker på skærmen.

Litteraturen kommer lidt til kort på det punkt. Her er det vores fantasi i et skønt samarbejde med ordene der skaber billederne og historien.

Mørket - mit pejlemærke i bøgernes gys

Jeg har efterhånden læst en god bunke bøger - nogle horrorbøger andre mere nervepirrende.

De fleste har også været gode og velskrevne, men ingen har fået mig til at bide negle.

Til gengæld har jeg lagt mærke til en ny følelse, som opstår i min jagt efter det ultimative bogchok, og som jeg nu bruger som pejlemærke for en særdeles fremragende gyser.

Det er følelsen af et mørke, der lægger sig over mit sind, jo længere jeg kommer i bogen. Et mørke der faktisk gør, at jeg til tider må lægge bogen fra mig og lave noget andet. Noget som får mig i godt humør (som ellers aldrig har været nødvendigt før) – for at kunne fortsætte.

Som de bedste horrorserier

Det er yderst sjældent jeg har oplevet det, også ved film eller serier. Faktisk tror jeg kun, jeg har oplevet det med en enkelt serie, som jeg så for nylig, nemlig The Terror på Prime Video. Serien indeholder ikke specielt meget vold, blod eller groteske udskejelser i forhold til så mange andre film/serier inden for genren, men den fremstiller en håbløshed, som virker altopslugende og umulig at se sig ud af, som virkelig påvirker mig som seer.

Læs anbefalingerne her

Og det er det samme med tre af de bøger jeg har læst på det seneste, som jeg gerne vil anbefale her:

 

Tags