Emil fra Lønneberg står på hænder. Der står "Hurra Emil fylder 60 år". Der er logoer: Sveriges ambassad, Köpenhamn, Emil i Lönnebergag og Astrid Lindgren Company. Der står med småt: Copyright The Astrid Lindgren Company / Bildmarkana Berg / Björn Berg

Udstilling: Hujedamej, Emil fylder 60!

Kom og se udstillingen om Emil fra Lønneberg, som står fra d. 24. oktober til d. 19. november på Hovedbiblioteket. 

I år fejrer vi Emil fra Lønnebergs 60 års jubilæum med en udstilling udlånt af den svenske ambassade og The Astrid Lindgren Company om Emil fra Lønneberg. 

Emil var Astrid Lindgrens egen favorit blandt hendes mange karakterer. Historierne om ham er dybt humoristiske, men de er også historier om mod, moral, empati, venskab og oprør. 

Karl-Johan blev tavs af nysgerrighed

"Ved du, hvad Emil på Lønneberg engang gjorde?" sagde Astrid pludselig til sit treårige barnebarn, som bare skreg. Karl-Johan blev tavs, for han ville vide, hvad Emil lavede – og hermed blev Emil ”født”. Det var august 1962. I foråret 1963 kom så den første bog om Emil til verden, og millioner af børn og voksne verden over, tog den lille lyshårede ballademager til sig på samme måde som Karl-Johan gjorde.

Oversat til 53 sprog

Bøgerne om Emil er oversat til 53 sprog og har solgt 30 millioner eksemplarer verden over! I andre lande hedder han normalt Emil, men i Tyskland er han kendt som Michel og i Finland som Eemeli. 

Inspiration