To hair or not to hair - Coronahår

15.03.21
Er du også i eksistentiel hårkrise? Det er blevet (ufrivilligt) trendy med corona hår. Nogen accepterer skæbnen, mens andre griber til selvtægt i ren desperation. Og så er der personer i film og bøger, som har det vildeste garn eller hvor hår er en central del af fortællingen. Mens vi venter på frisørernes genåbning kan du fornøje dig med en række (hårrejsende) gode romaner og film, hvor en dårlig hårdag ikke behøver at være en hindring for at slå håret ud.

Lad os starte med filmene for her skorter det altså ikke på vilde frisurer og hovedpersoner, som især huskes for frisuren. Hvem husker ikke Eddie Murphy og Arsenio Hall i "Coming to america", hvor de spiller alle kunderne i en frisørsalon i Harlem i 1988? Når det kommer til pagefrisurer, så tager Javier Bardem i ”No country for old men” og Johnny Deep i "Charlie og chokoladefabrikken" prisen. Johnny Deep har i øvrigt formået at overraske med sin frisure i rigtig mange film, fx i rollerne som Edward Saksehånd, kaptajn Jack Sparrow og Sweeney Todd. 

Vi var mange, der havde lidt ondt af såvel hovedpersoner som hår i "Kingpin" med Woody Harrelson  og Bill Murray og "About Schmidt" med Jack Nicholson. I "Tropical Thunder" havde Tom Cruise med den bølgende manke fået en total makeover og var ikke til at kende i rollen som den utiltalende og næsten skaldede filmproducer Les Grossman.

Hår på film

Frisøsens mand
Om en mand der siden barndommen har været vild med kvindelige hår kunstnere, og som siden gifter sig med en af slagsen.
Se filmen "Frisøsens mand" online på Filmstriben

Den skaldede frisør
Astrid og Patrick skal giftes i Italien, hvor Patrick's far, Philip, ejer et feriehus. Astrids forældre har lige brudt med hinanden pga. utroskab, så stemningen er ikke særlig festlig. Samtidig er Philip godt træt af svigerinden, der er helt forgabt i ham.
Lån filmen "Den skaldede frisør" på DVD

Q's barbershop
Q´s Barbershop ligger i hjertet af Vollsmose - Danmarks største sociale boligbyggeri - og er et populært hænge-ud sted for byens unge somaliere. Salonens ejer Qasim er selv fra Somalia, og han sørger for at de unge i Vollsmose har stil. Hos Q’s Barbershop kan du få en Usher, en Flat Top, en Houseparty eller en Will Smith med low fade i siden. Men du kan også få råd om de store spørgsmål i livet såsom kærlighed, parforhold eller uddannelse, og hvis der er brug for det, hjælper Qasim også gerne med danskprøven imens han trimmer og styler. 
Se filmen "Q's barbershop" online på Filmstriben

To på flugt
En tyv og røver, Flynn Ryder, på endeløs flugt møder Rapunzel med det lange hår. Hun er som spæd kidnappet af en heks og holdes fanget i et højt tårn. Rapunzels lange hår er magisk og fortryllet. Flynn Ryder og Rapunzel flygter sammen.
Lån "To på flugt"

Hairspray
I starten af tresserne ønsker den trinde teenager, Tracy Turnblad, sig brændendee at optræde på det lokale danseshow "The Corny Collins Show", der vises på tv. Tracy er en dygtig danser, men hendes overvægt står i vejen. Tracy har dog ikke i sinde at give op.
Lån "Hairspray"

Hår i romaner

"Skæbnegudinden fra Salon d'Amour" af Anna Jansson 
Angelika ejer "Salon d'Amour", hvor hun foruden at klippe landsbybeboernes hår, forsøger at bringe folk sammen. Men finder hun nogensinde selv kærligheden?
Lån "Skæbnegudinden fra Salon d'Amour" her

"Norma" af Sofi Oksanen
Da Normas mor, Anita, kaster sig ud foran et metrotog, skal det ligne et selvmord. Men det tror Norma med det specielle hurtigtvoksende hår ikke på, og i jagten på en forklaring vikles hun mere og mere ind i den mafialignende Naaka-familie, som moderen har kendt fra barndommen.
Lån "Norma"

Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie
Ifemelu og Obinzi fra Nigeria er forelskede, men bliver splittede, da Ifemelu får et stipendium til USA, og Obinzi må leve som illegal immigrant i London. Begge opdager hvad det vil sige at være sort. Men hvad med kærligheden?
Lån "Americahan"

"Bag din ryg" af  Sofie Sarenbrant
Krimi. Jenny er frisør i den hotteste salon i Stockholm og forelsket i ejeren. Da der kommer en ny og hemmelighedsfuld frisør, bliver Jenny dødeligt jaloux. Inden længe bliver hun også mistænkt for mord, da to af salonens kunder bliver stukket ihjel med hendes sakse.
Lån "Bag din ryg"

"Den misundelige frisør: noveller" 
Noveller om mennesker som bliver revet ud af vanens eller selvbedragets tryghed og står mere eller mindre forsvarsløse over for en ny virkelighed.
Lån "Den misundelige frisør"

40 år med hår" af Gun-Britt Zeller
Frisør Gun-Britt Zeller (f. 1950) fortæller, med udgangspunkt i hendes egen karriere, om skiftende trends indenfor frisurer og mode fra 1960'erne frem til nutiden.
Lån "40 år med hår" 

Sidst men ikke mindst...

Hvis du savner inspiration til nye frisurer, nu hvor håret er blevet længere, så anbefaler vi disse to bøger:

Den nemmeste vej til smukt hår : flet, sno & krøl - trin for trin : 75 fantastiske frisurer
Inspiration for piger og kvinder med alt fra kort, langt, krøllet og glat hår til både den lette hverdagsfrisure og den mere avancerede festfrisure. Med trin for trin vejledning i både tekst og fotografi.
Lån "Den nemmeste vej til smukt hår"

"Eventyrlige fletninger og frisurer" af Linda Sønvisen Bech
Inspiration til moderne og romantiske fletninger og håropsætninger. Introduktion til grundteknikker og med trin-for-trin vejledninger.
Lån "Eventyrlige fletninger og frisurer"

Inspiration