Danmarks børn går sammen 

07.01.24
I januar måned opfordrer DR Lær, Ramasjang, Ultra og Bibliotekerne alle Danmarks børn til at gå sammen for at samle ind til fejl- og underernærede børn i Uganda. 

Danmarks Indsamling - Vi går sammen løber i perioden 8. januar til og med 3. februar 2024. Børnene kan samle ind ved at gå sammen med deres venner og voksne. Hver gang et barn har gået én kilometer, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling.

Alt tæller. Vælger I (som familie) at gå samme og lade bilen, cykle og løbehjul stå, når I besøger jeres lokale bibliotek i perioden, så kan børnenes km tælles sammen – og de kan være med til at hjælpe fejl- og underernærede børn i Uganda. I kan gå og snakke sammen, men børnene kan også lytte til en lydbog fra eReolen GO, mens de går tur for Børnenes Danmarks Indsamling. Når de har lyttet til en hel lydbog, kan I registrere børnenes km på www.dr.dk/vigårsammen eller få hjælp til registreringen på det lokale bibliotek.

Besøg eReolen GO og få ideer til gode, spændende bøger eller spørg på biblioteket, så vil vi gerne hjælp med at finde nogle titler.

Aalborg Bibliotekerne udbyder også i løbet af januar en kartozoologiske gåtur rundt i Aalborgs gader, hvor der vil blive kigget på kunst og lokalhistoriske finurligheder undervejs.

Hold øje med bibliotekets arrangement kalender for dato, samt tilmelding.