Forfatterstafet: Se eller gense Stine Askov på Ordkraft

26.04.24
Stine Askov: Omsorgsarbejde udføres ikke med hænderne alene.

I omsorgsgyseren “Varme hænder” møder vi pædagogen Camilla, der begynder i “verdens nemmeste job” som handicaphjælper hos forfatteren Mathilde.

Kombinationen af Camillas konfliktskyhed og Mathildes høje krav, skaber en tiltagende spænding og uhygge i romanen.

Bogens titel "Varme hænder" er en klar reference til den debat, der har kørt i medierne i de senere år, siger Stine Askov. 

"Jeg har været ked af, ærgerlig, forundret over, at høre den måde, man taler om omsorgsarbejde på, som sådan nogle løsrevne legemsdele. Og nu vil de ovenikøbet til at importere dem. Jeg forestiller mig sildekasser bare med hænder."

 

Se interviewet med Stine Askov for en fuld sal på litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg

Stine Askov


Læs mere om Stine Askov på forfatterweb

Om Forfatterstafet

Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere, og har du først nu opdaget den kan du gå på opdagelse i mange timers spændende forfatterinterviews fra tidligere udgaver af forfatterstafetten som podcast. 

Mød blandt andre Caspar Eric, som taler om nødvendigheden i at skrive "Nye balancer - handicapdigte" netop nu, Solvej Balle, som fortæller om sin septologi in-the-making "Om udregning af rumfang", som hun allerede for de første tre bind fik Nordisk Råds Litteraturpris 2022 for, og Kim Blæsbjerg, som fortæller om Cheminova-romanen "De bedste familier", som indkasserede ham Jyllandspostens Litteraturpris 2023 og De Gyldne Laurbær. 

Podcasten finder du i din foretrukne podcast-app.

 

Flere bøger af Stine Askov

 

Inspiration