To unge mennesker iført flot hjemmestrik.

Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted
Folkestuen
Målgruppe
For alle
Unge/Voksne

Jo, du kan strikke! Med forfatter Karoline Dahrling Hughes

12.12.23
Karoline Dahrling Hughes fortæller om bogen “Jo, du kan strikke” og giver gode fif til at komme i gang med at strikke.

Kan du kun strikke frem og tilbage, og har du opgivet at læse opskrifter og strikke noget, du kan være stolt af? Eller har du lige lært at strikke?  

Så er dette arrangement lige noget for dig. For jo, du kan også strikke! Endda alt det, du drømmer om, men ikke troede, du kunne - kun med retstrik.  

Til oplægget vil Karoline Dahrling Hughes fortælle om bogen “Jo, du kan strikke”, og alle de nemme modeller, men også hvordan du selv kommer i gang med at regne ud, hvordan du kan strikke uden opskrift.   

Mød en wannabe-strikker 

Karoline Dahrling Hughes er selv en wannabe-strikker, der har udgivet utallige sy- og kreabøger med simple metoder til at arbejde uden mønster.  

Nu har hun overført teknikkerne til garnet i bogen ”Jo, du kan strikke”, så du kan komme i gang med at strikke masser af lækre bluser, kjoler, cardigans og tilbehør.  

“Jo, du kan strikke” er bogen med masser af supernem retstrik for begyndere og wannabe-strikkere. Brug det garn, du har, mål efter en trøje, og lær at regne ud, hvordan du kan strikke dine egne kreationer.

Mere strik

Vores strikkefællesskab mødes samme dag og strikker allerede fra kl. 10. Vi slår os ned i Folkestuen og strikker på løst og fast. Kom endelig. Vi bliver ved til kl. 13. Læs mere om strikkefællesskabet via dette link. 

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Ja 
Handicapvenligt toilet: Ja 
Teleslynge: Kontakt personalet for lån af mobil teleslynge
  
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.

 

 

Materialer