Børn

Hygge i vinterferien på dit bibliotek

22.02.24 - 24.02.24
Kom ned på dit bibliotek i vinterferien til hygge, krea og læsning

Krea-værksteder på biblioteket

I uge 8 kan du besøge dit lokale bibliotek og teste dine kreative evner og nyde en hyggestund med din familie med en god bog.

På følgende biblioteker er der gjort klar til lidt ekstra krea-hygge i den betjente tid. Gå ind og bliv opdateret på, hvornår der er betjent tid på det enkelte bibliotek:

Storvorde Bibliotek – Vi åbner op for tegneværkstedet frem og laver flotte tegninger.
Vejgaard Bibliotek – Design dine egne smykker til forårets næste store kollektion – måske skal det være et navnearmbånd til din bedste ven?
Trekanten – Gæk, gæk, gæk! Vi har silkepapir og takkesakse klar til at klippe flotte, traditionelle gækkebreve, og på følgende tidspunkter kan du også lave gækkebreve på laserskæreren:
mandag 19. februar kl. 13.14.30 og onsdag 21. februar kl. 10-14.30. 
Nibe Bibliotek – Lav smukke lanterner, som kan lyse i den mørke tid.
Hals Bibliotek – Lav flotte og kreative æsker eller design din egen mulepose. Du kan også tage hele familien under armen og spille nogle af vores sjove og udfordrende brætspil.
Hasseris Bibliotek – Vi åbner op for krea-værkstedet.
Nørresundby - Vi går all in på DIY-krea-Valentins Dag. Kærlighed i børnehøjde.  

Pirattema

Splitte mine bramsejl!

På Vodskov, Svenstrup og på Hovedbiblioteket kan du lære mere om sørøvere og pirater, når vi holder piratfest i uge 8.
Du kan folde din egen sørøverhat, møde ægte pirater og tæve de voksne i tovtrækning.
Du kan også gå på skattejagt og være med i konkurrence om at vinde – ikke en skattekiste fyldt med guld, men i stedet 2 billetter til forestillingen Skatteøen på AKKC søndag den 25/2.