Leo anmelder: Hus forbi
For nogle er eget bad bare hverdagen, for andre en luksus, der glider længere og længere væk.
Af Leo - ungeanmelder
Leos blå bog
Navn: Leo
Alder: 16 år
- Hvad er din y-bog/spil/film? Hvorfor?
Min yndlingsbog er Spilleren af Fjodor Dostojevskij. Den er ikke lige så kendt som Idioten eller Brødrene Karamazov, men det burde den nok være. Romanen skildrer problematikker fra 1800-tallet, som stadig er aktuelle i dag. Dostojevskijs portræt af ludomani er både dyb og samtidig ubehagelig genkendeligt og viser, hvor god hans forståelse for menneskets psykologi var. - Læsning er fedt, fordi ...
Det er en kilde til oplevelser, man ellers ikke ville have adgang til. Gennem bøger kan man leve sig ind i andres liv og tanker, både fra andre tider og steder. Det giver dig muligheden for at “udforske” verdenen, uden at man behøver at forlade sofaen. - Hvilken forfatter vil du gerne møde? Hvorfor?
Jeg har altid været fascineret af Fjodor Dostojevskij og hans forfatterskab under den russiske tsar. Igennem hans værker fortæller han om hvordan Rusland var på det daværende tidspunkt. Jeg synes, at det er modigt at turde skrive så ærligt i en tid, hvor det kunne have fået store konsekvenser, og netop derfor ville jeg gerne møde ham. - Y-snack mens jeg læser/gamer/spiller/ser film?
Jeg kan næsten altid finde plads til popcorn, frugt eller chokolade, mens jeg dykker ned i en bog, gamer eller ser en god film. Det gør oplevelsen lige lidt sjovere og hyggeligere.
Hus Forbi januar 2026, “Kan man være fattigrøv og fashion?”, gav mig et helt nyt indblik i, hvordan livet kan være for socialt udsatte i Danmark. Avisen åbner med et opsigtsvækkende indlæg fra gadekongen Csaba, der slog fast, at mens middel- og overklassen diskuterer, om fattigdom overhovedet stadig findes, lever der stadig mennesker, som kæmper for at få opfyldt helt basale behov. For mange handler hverdagen ikke om luksus, men om ønsket om en billig bolig med eget bad og toilet, noget der er svært at opnå, når man skal leve for blot 6.789 kr. om måneden før skat.
Cowboybuksernes oprindelse
De sidste 100 år har tøjdesignere og brands ladet sig inspirere af dem, der har allermindst. 1930’erne: Cowboybukser er til dem, der arbejder i fabrikkerne, nede i minerne og ude på markerne. Det er underklassen, der frygter ikke at have mad på bordet i aften, som bærer de slidstærke bukser, ikke mennesker med penge. Men så sker der noget: Hollywood får øjnene op for westernfilm, og cowboybukserne følger trop.
Artiklen lærte mig samtidig, at mennesker sagtens kan være ulige på det økonomiske aspekt, men stadig have lighedspunkter på noget andet. Artiklen om Hus forbi-sælgeren Didde og tøjdesigneren Søren Le Schmidt viser netop dette: trods deres forskellige placeringer i sociale lag, deler de en kærlighed til fashion og design, et fællesskab, der er ligeglad med pengepung og status.
Hjemløse som største inspirationskilde
Kanye West siger, at hjemløse er hans største designinspiration. Han er én af flere store stjerner, der har brugt år på at bringe slidte og oversize styles til middelklassen. Da han løfter sløret for én af sine kollektioner, lader han kunderne lede efter tøjet i sorte skraldesække
Hjælp gør en stor forskel! Annelise oplevede vold som barn og kæmpede med alkohol for at klare hverdagen. Først da hun talte med en misbrugsrådgiver, fik hun hjælp. I dag har hun været ædru i 10 år, og hendes historie viser, hvordan én hjælpende hånd kan ændre et helt liv!
Hus forbi januar 2026 er en øjenåbner, der viser en side af Danmark, man sjældent ser. Avisen har hjulpet mig til ikke kun at se fattigdom fra et nyt perspektiv, men fra flere.