For voksne

Minibogsalg i julestemning: Genbrug med mening

Kom forbi vores hyggelige minibogsalg i Verdensmålscenteret på Hovedbiblioteket og gå på opdagelse i en reol med inspirerende bøger m.m. til billige priser. I december finder vi en masse julematerialer frem, som du kan købe med hjem til samlingen eller som bæredygtige julegaver.

Af Mie Møller Nielsen

Tags

Aktuelt
Bogsalg på Hovedbiblioteket med gaver og juletræ.

Julestemningen er så småt flyttet ind i vores mini-bogsalg i ”Verdensmålscentret” på Hovedbiblioteket. 

Vi har pyntet op til jul, og så kan du også købe julebøger, lykkepakker, brætspil og puslespil ud over det normale udvalg af krimier, romaner, fagbøger, børnebøger, CD’er, LP’er, tidsskrifter og udenlandske aviser. 

Du kan gå på jagt i bogsalget i hele vores åbningstid. Vent dog ikke for lang tid med at komme herind. Vi fylder op flere gange om ugen, men der er begrænset udvalg på nogle juletitler.

Gør julen både hyggelig og bæredygtig med genbrug!  

Der er selvbetjening i hele bibliotekets åbningstid, og du betaler med MobilePay.

Medbring gerne egen pose i bæredygtighedens navn.