Sophie anmelder: Given
"Given" blander musik, kærlighed, store følelser og passion i en flot tegnet manga af Natsuki Kizu.
Af Sophie - ungeanmelder
Sophies blå bog
Navn: Sophie
Alder: 16 år
- Hvad er din y-bog/spil/film? Hvorfor?
Det er meget svært bare at skulle vælge en, men hvis jeg nu skulle snævre det lidt ned, ville det nok være manga serien Bungo Stray Dogs af Kafka Asagiri og Sango Harukawa. Karaktererne er super interessante og tegnestilen er virkelig flot. - Læsning er fedt fordi…
Jeg synes læsning er fedt fordi man får lov til at opleve så mange forskellige historier på en helt speciel måde. - Hvilken forfatter vil du gerne møde? Hvorfor?
Hvis jeg kunne møde en forfatter, ville det nok være Kafka Asagiri. Jeg bliver simpelthen nødt til at vide, hvordan han kom op med konceptet til karakteren Nikolai. - Mine bedste tips til at komme i gang med at læse, game etc..
At finde en bog der interesserer en. Det kan være meget svært at komme i gang, hvis man synes at bogen er kedelig, derfor skal man finde noget der interesserer en. Det kan man for eksempel gøre ved at kigge efter en specifik genre eller søge på nettet efter bøger med et bestemt tema. - Y-snack mens jeg læser/gamer/spiller/ser film
Jeg kan godt lide at have en lille skål chips, hvilken smag det er betyder ikke så meget. - Hvorfor har du valgt at være ungeanmelder hos Aalborg Bibliotekerne?
Jeg har valgt at være ungeanmelder, fordi jeg synes det er fedt at anbefale bøger til andre.
Tegnestilen er flot og nem at følge med. Den er god til at følge plottets stemning, både når det er lidt fjollet, men også når tingene går galt for bandet. Karaktererne har forskellige designs og personligheder, så det er nemt nok at finde rundt i dem.
Man kan ikke rigtig sige, at mangaen har én hovedperson, da fokus skifter fra volume til volume. Vi kommer endda uden for Given bandet i Hiiragi Mix. Så der er masser af karakterer, der får sit helt eget spotlight, men der er alligevel en sammenhængende historie over hele serien.
Som sagt handler mangaen om et band ved navn Given, som selvfølgelig laver musik. Hvis du nu skulle være nysgerrig på, hvordan deres musik lyder, så er der lavet rigtige sange til Given. Jeg kan anbefale at have dem kørende i baggrunden i koncert-scener, for at få stemningen og indlevelsen helt op på 100%.
Givens plot ligger i karakterernes emotionelle konflikter og kan derfor komme ind på temaer som selvmord, dårlige parforhold og sex.
Hvis du leder efter en spændende og emotionel Boys Love-manga, så synes jeg, du skal tjekke Given ud.
Jeg mener, at mangaen fortjener 5/6 guitarer: 🎸🎸🎸🎸🎸
Genre: BL, Drama, Romance
Trigger warnings: Selvmord og sex (ikke vist), dårlige parforhold
Aldersgruppe: 16 år og op