Gabriel anmelder: My Hero Academia
"Mangaer er mere og mere på mode og du har sikkert hørt om nogle. Men har du læst My Hero Academia?," spørger Gabriel, som vi har haft fornøjelsen af at have i praktik i denne uge. Som traditionen blandt erhvervspraktikanterne her på biblioteket efterhånden foreskriver, har Gabriel lavet en udstilling fyldt med bøger, musik og spil, som han gerne vil anbefale. Og heriblandt kan man finde - trommehvirvel! - My Hero Academia.
Af Gabriel - praktikant
Gabriels blå bog
Navn: Gabriel
Alder: 16 år
- Hvad er din y-bog/spil/film? Hvorfor?
Min yndlingsbog er One Piece, fordi det er en rigtig god historie på over 110 bind, som ikke er færdig endnu. Den handler om pirater, som tager på nye eventyr, altid vildere og længere og man glæder sig altid til at læse det næste bind. - Læsning er fedt, fordi ...
Vi er bare inde i en boble, når vi læser og man kan ikke lade være med at tænke på bogen, før man er færdig med den. Når man læser, lærer man en helt masse nyt og vi får meget kultur. - Hvilken forfatter vil du gerne møde? Hvorfor?
Jeg vil gerne møde J.K. Rowling, fordi jeg beundrer hendes fantasi og den måde, hun kan skrive uden det bliver kedeligt men mere interessant. - Mit bedste tip til at begynde at læse er ...
At starte med nogle korte bøger, hvori man hurtig kommer ind i historien (fantasy, krimi …) og læse dem med nogle snacks eller/og god musik. - Y-snack mens jeg læser/gamer/spiller/ser film?
Min yndlings-snack, mens jeg læser, er barbecue chips, fordi man bare kan blive ved med at spise dem uden at få ondt i maven. - Hvorfor har du valgt at være i praktik hos Aalborg Bibliotekerne?
Jeg er i praktik hos Aalborg Bibliotekerne, fordi jeg elsker at læse, men jeg var også interesseret i alle de afdelinger der er. Jeg har så fået lov til at skrive en anmeldelse, som jeg har lavet med stor fornøjelse.
My Hero Academia er en japansk action-manga. Det er en klassiker, som er kendt i hele verden. Den skiller sig ud, fordi den er skrevet lidt på en amerikansk måde. Mangaen handler nemlig om superhelte og superskurke ligesom i de amerikanske comics. Læseren kender også næsten alle karaktererne fra start til slut.
Kōhei Horikoshi byder os på 42 bind, hvori vi følger Izuku Midoriya fra 2014 til 2025. Vi kender Izukus og hans klassekammeraters mål fra start: Slå superskurkene. Det giver også en god rød tråd til historien. Når vi læser My Hero Academia, lærer vi hver af Izukus klassekammerater at kende, så vi kan ikke undgå at føle sig tæt på en af dem. Og så tænker vi tit "hvad hvis det var mig?”.
Jeg valgte at læse den, fordi den var rigtig kendt, og jeg havde kun hørt godt om den, og så er det også en unik historie, som overhovedet ikke minder om en fra en manga.
3 emojis, der beskriver My Hero Academia
🤩😬🤯
Alder
For mig er aldersgrænsen 8+, fordi der er lidt blod, men min lillesøster på 10 kan læse den uden problemer. Jeg kender også mange voksne, som er begyndt at læse My Hero Academia.
Jeg giver My Hero Academia ⭐⭐⭐⭐⭐/ 6 stjerner. Det er en rigtig god klassiker og en fantastisk historie, men man kan godt føle, at det bliver meget af det samme til sidst og at man bare gerne vil have slutningen i stedet for at trække historien ud.
Trigger Warnings
- Lidt blod
- Død og nærdødsoplevelser
- Grimt sprog
- Lidt stoffer