Deltag i en sjov femkamp i fem boglige discipliner med familie og venner.
Bibliotek
Svenstrup BibliotekTil byfesten i Godthåb inviterer biblioteket børnefamilier og vennegrupper til femkamp, hvor det gælder om at samarbejde og at bruge både kroppen og hovedet: Bogkast, Bogstabling, Bogslalom, Bogbalance og Boghus.
Kom og vær med til en sjov aktivitet, hvor alle kan deltage uanset alder. Når I har gennemført disciplinerne, får I et diplom. Der er også mulighed for at male bogmærker og få en cool tatovering.
Femkampen finder sted kl. 14.30-17 i området bag Ridemandsmølle og er en del af programmet for Godthåb Byfest.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej
Handicapvenligt toilet: Ja