For børn

Meget mere K-pop

Velkommen til en magisk verden med musik, venskab og kampen mod det onde.

Af Line Dalbro Schaumann

K-pop er hot! Det har været hot tidligere, men nu er der for alvor skruet op for kedlerne. Takket være Netflixs film fra 2025 ”K-pop Demon Hunters” har verden – ikke kun østen – fået øjnene op for k-pop.

Personligt har jeg set filmen flere gange, og jeg er blevet en pæn stor fan. Måske fordi filmen både er flot lavet, sangene er gode og så er jeg en sucker for en god kærlighedshistorie med masser af drama.

Men jeg er også voksen, så jeg ser noget andet, end børnene gør. Mine børn (10 og 6 år) har også set filmen flere gange.

Og for dem er det kampene mod dæmonerne, musikken og venskabet mellem pigerne i bandet HUNTR/X, der er spændende. Vil de mon klare sig? Kan de forsegle Honmoonen, så dæmonerne ikke kan komme op i vores verden?

Men vi kan jo ikke se filmen hver dag – så mister den noget af sin magi.

Heldigvis har flere forlag også fanget tendensen, og nu kan du få masser af kpop-action i bogform!

Hovedessensen er den samme: venskab mellem en gruppe personer (typisk piger) og kampen mod det onde (i form af dæmoner).

Der er masser af kampscener, musik og spændende historier. Præcis det samme, som du får i filmen. 

Hvis du gerne vil vide mere om de mange forskellige bands, styles og hvordan livet som k-pop-stjerne er, er der også masser af faglitteratur, du kan kaste dig over.

Så lån bøgerne, og styrk din viden om k-pop!

Er der bøger, tegneserier eller musik, vi mangler?

Så tøv ikke med at udfylde nedenstående formular til vores indkøbere - så gør vi alt, hvad vi kan, for at anskaffe bogen.