Alberte anmelder: Powerless
"Jeg har endelig fået læst "Powerless" af Lauren Roberts, og den skuffede bestemt ikke," fortæller Alberte, som har givet sig i kast med denne TikTok-darling. Læs hele hendes anmeldelse her.
Af Alberte - ungeanmelder
Albertes blå bog
Navn: Alberte
Alder: 15
Hvad er din y-bog/spil/film? Hvorfor?
Det er svært kun at vælge en…måske er den Stolthed og Fordom, men jeg er virkelig også vild med hele Empyrian serien, dem har jeg virkelig også læst mange gange. Og min yndlingsfilm er nok Hunger Games, eller Gilmore Girl (det er godt nok en serie, men alligevel).
- Læsning er fedt fordi …
Efter min mening er læsning fedt, fordi man, på en måde, kommer ind i en anden verden, når man læser. Jeg synes også bare det er fedt, at man også lærer mens man læser, også selvom det måske ikke er en faktabog, kan man godt lære noget om forskellige kulturer, hvis man fx læser en bog, som er skrevet i USA eller England. - Hvilken forfatter vil du gerne møde? Hvorfor?
Hvis hun stadig var i live, ville jeg gerne møde Jane Austen, men hun er desværre død for en del år siden. Hendes måde at skrive på er bare ret fascinerende og gammeldags (surprise, siden hun er fra 1800-tallet😅) Hvis jeg skulle vælge en nulevende forfatter, skulle det være Rebecca Yarros. Hun har skrevet en del bøger jeg synes godt om, bl.a. Empyrian serien. - Mine bedste tips til at komme i gang med at læse, game etc..
Jeg kan godt lide at sætte musik på når jeg skal læse. Jeg synes bare, det skaber en god stemning. Det er noget af det vigtigste efter min mening. Det kan også være hyggeligt, at finde nogle stearinlys og måske en pose, et eller andet lækkert. :) - Y-snack mens jeg læser/gamer/spiller/ser film
Jeg ville nok sige lakridspiber, det er en god snack efter min mening. Eller også skal det være Big Ben karameller. Jeg kan ikke beslutte mig for én. Jeg tager bare begge dele.😅 - Hvorfor har du valgt at være ungeanmelder hos Aalborg Bibliotekerne?
Jeg elsker selv at læse og, hvis jeg på nogen mulig måde, kan hjælpe andre med at komme til at få lige så meget glæde af, at læse som jeg selv gør, ville det gøre mig rigtig glad.
Jeg valgte at læse denne bog, fordi jeg har hørt rigtig meget godt om den på de sociale medier, og fordi jeg syntes, den lød rigtig spændende.
Powerless er en stærk fantasyroman, der kombinerer actionfyldte prøvelser med følelsesmæssig dybde. Lauren Roberts skaber en brutal og uforudsigelig verden, hvor karakterernes valg har store konsekvenser. Spændingen bygges effektivt op gennem dyster og konflikter, mens relationerne tilfører historien både sårbarhed og intensitet. Det er en bog, der både underholder og engagerer læseren følelsesmæssigt.
Jeg ville sige, at nogle af temaerne kunne være: Magt, uretfærdighed og identitet.
Magt fordi, hele historien kredser om forskellen mellem dem, der har særlige evner, og dem der ikke har. Bogen stiller spørgsmål som: Er man mindre værd uden magt? Er styrke kun noget fysisk - eller også noget indre?
Uretfærdighed, fordi verdenen i bogen er opdelt og brutal. Der er tydelig social ulighed, og nogle mennesker bliver undertrykt.
Identitet fordi, hovedpersonen (Paedyn Grey) kæmper med spørgsmålet om, hvem hun er, og hvad hun er værd i en verden, hvor evner definerer status. Det handler om at finde styrke i sig selv - selv når man føler sig “powerless”.
Hvis jeg skulle beskrive bogen med tre emojis, ville det blive disse tre:
🛡️- Skjoldet symboliserer kampen for at beskytte sig selv - både fysisk i de farlige prøver og følelsesmæssigt i en brutal verden. Karaktererne må hele tiden være på vagt og kæmpe for at klare sig.
🌪️- Stormen viser, hvor uforudsigelig og voldsom verdenen er. Magtspil, dyster og hemmeligheder skaber konstant uro, og situationerne kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.
💔- Det knuste hjerte repræsenterer de svære valg mellem pligt og følelser. Relationerne er intense og komplicerede, kærlighed og venskab kan både være en styrke og en svaghed.
Jeg vil sige, at bogen henvender sig til folk over de 13-14 år, for det er en virkelig god bog, men samtidig er den også blodig og voldelig. Samlet vil jeg give bogen 6 ud af 6⭐, fordi jeg synes, den kommer omkring mange vigtige emner, og sætter en del ting i perspektiv, og får virkelig en til at tænke over en del ting, når man er færdig med bogen.
Trigger warning: Bogen indeholder voldelige kampe, dødsfald, blodige scener og intense prøvelser. Der forekommer også temaer som undertrykkelse, uretfærdighed og følelsesmæssigt drama.