For børn

Thea anmelder: Dream a Little Dream

En bog man ikke kan lægge fra sig, er en af de bedste oplevelser. Man har et behov for at læse videre. Bogen fanger dig og giver ikke slip, før du har vendt sidste side. "Dream a Little Dream" giver dig sådan en oplevelse.

Af Thea - ungeanmelder

Theas blå bog

Icon Description

Navn: Thea

Alder: 16 år

  • Hvad er din y-bog/spil/film? Hvorfor?

    Jeg kan ikke vælge en yndlingsbog, de er alle sammen fantastiske på hver sin måde. Men en af de bøger, jeg husker bedst, er nok "Powerless” af Lauren Roberts.

  • Læsning er fedt, fordi ...
    Man får lov til at leve en andens liv for et par timer, man kan være i en helt anden verden, indtil man enten bliver færdig med bogen eller afbrudt.
  • Hvilken forfatter vil du gerne møde? Hvorfor?
    Jeg vil meget gerne møde Sarah J. Maas, fordi hun har skrevet så mange fantastiske bøger som ”Throne of Glass”-serien.
    Mine bedste tips til at komme i gang med at læse, game etc...
  • Mit bedste tip til at begynde at læse er ...

    At finde en bog, der lyder interessant, sætte sig ned i hyggelige omgivelser, og gå i gang. Hvis man ikke kan finde noget, der lyder interessant, så gå på TikTok eller bibliotekets hjemmeside, søg i genrer og se, om du kan finde noget her.

  • Y-snack mens jeg læser/gamer/spiller/ser film?
    Når jeg læser, så elsker jeg at sidde med en kop varm kakao med flødeskum og skumfiduser, sammen med kanelgifler.
  • Hvorfor har du valgt at være ungeanmelder hos Aalborg Bibliotekerne?
    Før jeg blev ungeanmelder, var jeg i praktik på Aalborg Bibliotekerne. Det valgte jeg, fordi jeg elsker at være omkring bøger, og kunne se mig selv i et job, hvor jeg var omringet af bøger, så jeg ville prøve det af.

Det er en engelsk bog med romance, fantasy og masser af mystik. Jeg elskede bogen, fordi der er sarkasme, plot-twists, elskværdige karakterer, dæmoner, længsler, masser af mysterier og en cliffhanger, som giver dig lyst til at læse resten af trilogien med det samme.

 

Hvad gjorde bogen ved mig?

Den fik mig til at grine, skrige og til at holde vejret i spænding. Alt sammen mens den holdt mig fast og ’tvang’ mig til at læse resten.


Hvorfor valgte jeg at læse den?

Fordi jeg elsker engelske bøger, og forsiden er megasmuk. Derudover elsker jeg fantasy, især når den starter ud som realistisk fiktion.


Beskriv bogen med 3 emojier

😴🔪😈


Hvilken aldersgruppe henvender bogen sig til?

Jeg vil sige 14-19-årige, da der er scener, som måske kan være ubehagelige at læse, intet voldsomt detaljeret, men der er blod og voldlige handlinger i løbet af bogen.


Jeg vil give den 6 ud af 6 stjerner: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐