For voksne

Vi søger en barselsvikar med passion for børnekultur og formidling

Vil du være med til at gøre en forskel for børns læselyst og nysgerrighed? Aalborg Bibliotekerne søger en engageret børneformidler til et barselsvikariat. Du skal brænde for at møde børn i øjenhøjde, formidle litteratur med energi og skabe aktiviteter, der både inspirerer og inddrager.

Af Mie Møller Nielsen

Tags

Aktuelt

Formidling i børnehøjde – med litteraturen som omdrejningspunkt

Vi leder efter en kollega, der vil være med til at skabe meningsfulde oplevelser for og med børn. Hos os er litteraturen altid i centrum – men vi arbejder også med temaer som demokratisk deltagelse, fællesskab og diversitet. Du skal kunne facilitere samtaler i børnehøjde og engagere mellemskolebørn i alt fra verdensmål og klimakamp til kreative projekter i vores Makerspace.

Formidlerrollen er alsidig og udadvendt. Du vil ofte være på farten – på vores mange bibliotekerne, hos samarbejdspartnere, ude i lokalsamfundet, hvor børnene er, eller hvor der ellers er behov for din hjælp.

 

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét, men vi forestiller os, at du:

  • samarbejder naturligt med kollegaer, skoler og daginstitutioner
  • har lyst til at udvikle og afholde aktiviteter, der vækker børns nysgerrighed
  • kan se potentialet i vores kreative værksted Makerspace
  • trives med både formidling og praktiske opgaver
  • har mod på at eksperimentere og lære af det, der ikke gik som planlagt
  • bliver begejstret ved tanken om børneinddragelse og samskabelse
  • har erfaring med eller interesse for projektarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra biblioteksverdenen og kendskab til, hvordan et moderne bibliotek fungerer – fx gennem en relevant uddannelse som bibliotekar, cand.scient.bibl. eller lignende.

 

Et stærkt fællesskab og en levende arbejdsplads

Du bliver en del af området Børn og Læsekultur, hvor du får 20 engagerede kollegaer. Vi har en stærk samarbejdskultur, hvor vi løfter i flok og sparrer hurtigt og uformelt. Vores kontorpladser afspejler vores hverdag – med børnetegninger, Star Wars-merch og gode råd om børns sprogudvikling side om side.

Aalborg Bibliotekerne består af 124 medarbejdere fordelt på 10 biblioteker, 3 biblioteksvogne og en bogbil. Vi er kommunens mest besøgte kulturinstitution og arbejder målrettet med læsekultur, bæredygtighed, debat og fællesskaber.
Du vil indgå i det faste vagtskema og have base på Hovedbiblioteket, men opgaver på tværs af organisationen vil også forekomme.

 

Praktisk information

  • Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer ugentligt
  • Startdato: 1. februar 2026
  • Ansættelse: Begivenhedsbegrænset, løn og vilkår efter gældende overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 3. december 2025
  • Vi forventer at afholde samtaler d. 15. december 2025

 

Vil du vide mere?

Læs om os på https://www.aalborgbibliotekerne.dk/info/organisation-og-politik eller kontakt områdeleder Gitte Fisker på tlf. 25 20 44 83 / gitte.fisker@aalborg.dk