For børn

Ungdomsbøger, der stiller nysgerrighed på krop, køn og identitet

Hvad vil det sige at være LGBTQ+? Hvad sker der i puberteten? Og hvorfor føles kroppen nogle gange fremmed? I diversitetsugen anbefaler vi fagbøger, der forklarer svære emner på en ærlig, tryg og forståelig måde for unge.

Af Mie Møller Nielsen

Ikke alt kan forklares gennem historier – nogle gange har man brug for klare svar. Derfor har vi samlet denne liste med fag- og faktabøger, der giver viden om krop, pubertet, køn, seksualitet og identitet, uden at det bliver pinligt eller for teknisk.

Bøgerne taler direkte til unge i øjenhøjde, og gør det legitimt at være nysgerrig og stille spørgsmål. Samtidig er det bøger, som voksne med fordel kan læse med i eller bruge som støtte til samtaler derhjemme.

Viden kan skabe tryghed. Når man forstår mere om sig selv og andre, bliver verden lidt nemmere at være i, og det er præcis dét, fagbøgerne i denne liste bidrager med.