
Tags
Folkestuen- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standard: 50 DKK
- Sted
- Folkestuen
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark
Forestil dig dit drømmeliv. Hvordan ser det ud, hvis du tør drømme stort og ærligt? Hvilke mennesker er omkring dig? Hvilke aktiviteter fylder dine dage med glæde og mening? Og hvad skal der til for, at du tør tage det første skridt mod det liv, du i virkeligheden længes efter – også det, du måske ikke engang tør sige højt?
Et visionboard er et magisk værktøj. Når du gør dine drømme synlige, er du et stort skridt tættere på at gøre drømmene til virkelighed.
I denne kreative og nærværende workshop bliver du udfordret på dit kreative område. Du skal nemlig selv lave din helt egen personlige planche med ord og billeder, der illustrerer de ønsker, du har til fremtiden.
Det kan være alt fra:
Små glæder som at tage i biografen hver måned
Store livsændringer som at skifte karriere
Eventyr som en rejse til Nepal
Eller noget så dyrebart som mere tid med børnebørnene
Du skal ikke medbringe noget – vi har alle materialer klar. Du skal bare møde op med et åbent sind og lysten til at drømme.
Vent ikke med dine drømme – realiserer dem med dit visionboard!
Din guide på rejsen: Lone Bregendahl Jørgensen
Lone er ikke bare fysiurgisk massør – hun er hjertet bag Aalborg Massøren i Sulsted. Med varme hænder og et stort hjerte hjælper hun dagligt mennesker til mere velvære. Men Lone har også selv været på en indre rejse. Gennem årene har hun fordybet sig i vejrtrækning, ro og nærvær – og det har forvandlet hendes liv. Hun har selv opnået mange mål ved hjælp af sine visionboards.
Lone har også sin egen mindfulness-hytte, Frirummet i Sulsted, hvor hun afholder kurser, undervisning, workshops, foredrag osv.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg i Folkestuen på Hovedbiblioteket via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 9931 4300.