Billede af Maria Bjerg der strikker
For voksne

Strik, fællesskab og skaberglæde med Maria Bjerg (@skaberglæde)

Tid
18:30 - 20:30
Pris
Standard: 95 DKK
Sted
Hovedbiblioteket i Aalborg

Glashjørnet
Vær med til en aften fyldt med hygge, strik, skaberglæde, input fra craftpsykologien og en fortælling om, hvordan Maria Bjerg gik fra stressramt til strikker.
Tag dit strikketøj med og kom til en hyggelig og inspirerende aften på Hovedbiblioteket i Aalborg sammen med Maria Bjerg, kendt af mange som @skaberglæde. Her er strikken i centrum – og glæden ved at være fælles om det at skabe med hænderne.

Maria deler sin personlige fortælling om vejen fra at være stressramt til at finde ro og livsglæde i strik og kreativ fordybelse. Fortællingen danner rammen om en aften, hvor vi strikker sammen, lytter, hvor nogen sikkert nikker genkendende, og hvor vi nyder roen og fællesskabet omkring masker, garn og det langsomme tempo.

Du behøver hverken at have erfaring med stress eller interesse i emnet for at deltage – det vigtigste er lysten til at strikke og være sammen med andre strikkere. Undervejs vil Maria let og uformelt inddrage tanker fra craftpsykologien og egne erfaringer, men altid med strikkeglæden og fællesskabet som omdrejningspunkt.

Hvem er Maria Bjerg?

Under navnet @skaberglæde deler Maria Bjerg sit kreative univers på Instagram, hvor strikkeprojekter, gør-det-selv-eksperimenter og kreative hverdagsglimt går hånd i hånd. Hendes tilgang er legende, nysgerrig og inspirerende – og hun er blevet et velkendt navn i den danske strikke- og krea-verden.

Kom og vær med til en aften, hvor vi strikker sammen, deler inspiration og fejrer skaberglæden.

Tilgængelighed

Icon Description

Mulighed for at trække sig: Nej 
Niveaufri adgang: Ja 
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Ja
 
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket
 
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.