Portrætter af Jacob Elkjær og Katrine Vraa Justenborg og forsidebilledet af Jacob Elkjærs bog "Magt"
For voksne

Hvem har magten - og hvem betaler prisen? En samtale om magt i relationer og fællesskaber

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket i Aalborg
Rendsburggade 2,
9000 Aalborg
Lyrikscenen
Til denne samtale dykker vi ned i en fælles undersøgelse af magt, MeeToo og de gråzoner, hvor ansvar og grænser udfordres. Det bliver samtale om magt, magtmisbrug, kultur og skam, og hvorfor vi nogle gange svigter vores egne idealer.

Vi taler ofte om magt som noget, man har, men hvad sker der, hvis vi i stedet forstår og taler om magt som noget, der opstår i relationer? 

Til denne samtale dykker vi ned i en fælles undersøgelse af magt, MeeToo og de gråzoner, hvor ansvar og grænser udfordres. Det bliver samtale om magt, magtmisbrug, kultur og skam, og hvorfor vi nogle gange svigter vores egne idealer. 

Med afsæt i romanen MAGT og aktuel forskning i unges trivsel og kropssyn udforsker hhv. forfatter Jakob Elkjær og forsker ved Center for Ungdomsforskning Katrine Vraa Justenborg, hvordan magt virker i praksis – i arbejdsliv, relationer og hverdagsliv. 

Om Jakob Elkjær 

Jakob Elkjær, f. 1966, er aktuel med sin første roman, Magt – en roman om ambition, moral og menneskelige valg. Bogen følger Asger Mørk og handler om, hvordan den ædle, politiske mission kan både forene og forgifte mennesker. Om at holde balancen mellem det arbejde, man elsker, og den familie, man også elsker. Når man har tid. 

Jakob Elkjær er uddannet journalist og har siden 2023 været pressechef på Aalborg Universitet. Han har arbejdet på bl.a. Berlingske, Politiken, Information, Ritzau, Journalisten og Magisterbladet, ligesom han har været chef for presse og kommunikation i Fagbevægelsens Hovedorganisation og pressechef for overborgmesteren i København. 

Om Katrine Vraa Justenborg 

Katrine Vraa Justenborg er forsker og postdoc ved Center for Ungdomsforskning (CeFU), hvor hun gennem sin forskning sætter fokus på sociale og kulturelle aspekter af børn og unges trivsel og ungdomsliv. 

I sin ph.d.-forskning og videre arbejde peger hun bl.a. på, at kroppens udseende og frygten for at blive vurderet negativt fylder for mange unge, og at trivsel hænger sammen med relationer og fællesskaber.  

Projektet viser også, hvordan skolens normer for krop og sundhed former børn og unges måder at være i og bruge kroppen på, og hvordan normer ændrer sig, internaliseres og forhandles over tid og på tværs af kontekster. 

Tilgængelighed 

Mulighed for at trække sig: Ja 

Niveaufri adgang: Ja   

Handicapvenligt toilet: Ja  

Teleslynge: Ja - kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.    

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.