Mændene bag historien: Lokalhistorisk banko med maskulin vinkel
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Sted
-
HistorieAalborg
Arkivstræde 1,
9000 Aalborg
Bibliotek
HistorieAalborgVi har sammensat en række spændende og underholdende spørgsmål med udgangspunkt i Aalborgs lokalhistorie. Svarene finder du på din bingoplade, så du behøver absolut ikke være ekspert for at være med. Vi læser nemlig alle svar højt undervejs, og du får rig mulighed for at tjekke, om de matcher dine felter. Måske går du endda derfra lidt klogere – og i godt humør.
Der vil naturligvis være både præmier og små sidegevinster, så spændingen kan nå helt til sidste runde.
Dette arrangement er selvfølgelig for alle - uanset køn, og det er gratis at deltage. Der er dog et begrænset antal pladser og bingoplader, så det er først til mølle. Vi sørger også for en kop kaffe og lidt sødt til ganen, så der er lagt op til en hyggelig og lærerig eftermiddag.
Vi laver selvfølgelig også en lokalhistorisk banko til kvindernes kampdag mandag den 8. marts 2027.
Er du nysgerrig? Så tilmeld dig senest 17. november på 99 31 42 34 eller historieaalborg@aalborg.dk
Sted: HistorieAalborg, Arkivstræde 1, 9000 Aalborg
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på HistorieAalborg via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på historieaalborg@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314234.